Råvarer: Olieprisen stiger torsdag på forventninger om øget amerikansk efterspørgsel

Udgivet den 22-02-2024  |  kl. 07:51  |  

Oliepriserne stiger for anden dag i træk torsdag på forventninger om, at efterspørgslen i USA vil stige i takt med, at raffinaderierne forsøger at komme i gang igen efter driftsstop.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 83,22 dollar mod 82,73 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,12 dollar mod 77,53 dollar onsdag eftermiddag.

Amerikanske råolielagrene steg med 7,17 mio. tønder i den uge, der sluttede den 16. februar, fortæller kilder fra American Petroleum Institute, API, til Reuters. Også benzinlagrene steg, mens lagrene af destilleret brændstof faldt.

- Oliepriserne har været modstandsdygtige indtil videre, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG.

- Når det er sagt, kan gevinsterne være noget begrænsede indtil videre, da en højere end forventet lageropbygning i de amerikanske råolielagre fra API-tallene har fået forhandlere til at vente på, at EIA-tallene bliver frigivet, siger Yeap Jun Rong.

De officielle lagerdata fra U.S. Energy Information Administration, EIA, forventes udgivet torsdag eftermiddag. En dag forsinket på grund af en amerikansk helligdag mandag.

De amerikanske råolielagre er steget under driftsstop på flere store raffinaderier, der efterlod udnyttelsesgraden på det laveste i to år. Det gælder bland andet BP's raffinaderi i Indiana, som forventes at vende tilbage til fuld produktion i marts efter en strømafbrydelse 1. februar. Også TotalEnergies i Texas arbejder på at gennemføre en genstart efter en vejrrelateret strømafbrydelse.

Analytikere forventer, at den amerikanske raffinaderidrift i sidste uge er steget til 81,5 pct. af den samlede kapacitet fra 80,6 pct. ugen før.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2029,54 dollar mod 2024,15 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile