Råvarer: Oliepriserne falder på udskydelse af produktionsstigninger
Oliepriserne falder en smule fredag morgen, efter at Organisationen af Olieeksporterende Lande og dets allierede, Opec+, ellers har udskudt planer om at øge produktionen.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 72,06 dollar mod 72,64 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,32 dollar mod 68,84 dollar torsdag eftermiddag.
Opec+ har ved et møde torsdag indgået en aftale om at udsætte de planlagte stigninger i olieproduktionen med tre måneder til april, hvorfra produktionsbegrænsningerne gradvist bliver lempet frem mod slutningen af 2026.
Oliekartellet har flere gange udskudt sin afvikling af produktionsnedskæringerne, da markedet har været præget af svag efterspørgsel og høj produktion fra andre producenter.
Bekymringer for, at overudbuddet af olie vil fortsætte ind i 2025 har været med til at tynge priserne. Analytikere fra den australske finanskoncern Macquarie venter, at markedet næste år vil være overforsynet med mere end 1 mio. tønder om dagen.
- Til næste år forudser vi et stort overskud, da væksten i udbuddet uden for Opec forventes at imødekomme væksten i efterspørgslen, der ligger under trenden, hvilket mindsker behovet for Opecs udbud og begrænser behovet for, at Opec+ ophæver de frivillige nedskæringer, skriver Macquarie-analytikere i en note.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 2642,08 dollar mod 2640,41 dollar torsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›