Råvarer: Oliepriserne stiger efter overraskende fald i de amerikanske olielagre

Udgivet den 21-03-2024  |  kl. 07:27  |  

Oliepriserne stiger torsdag morgen efter, at overraskende fald i de amerikanske olielagre er med til at give støtte til priserne.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 86,57 dollar mod 85,91 dollar onsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 81,79 dollar mod 81,14 dollar onsdag eftermiddag.

Opgørelsen fra det amerikanske energiministerium, EIA, viste onsdag, at olielagrene i USA i sidste uge faldt for anden uge i streg.

De amerikanske olieagre faldt i sidste uge uventet med 2 mio. tønder olie til 445 mio. tønder. En rundspørge foretaget af Reuters havde ellers ventet en stigning på 13.000 tønder. Samtidig med at olielagrene blev mindre, steg eksporten og raffinaderierne fortsatte med at øge aktiviteten, skriver Reuters.

- Det virker som om, at investorernes positive syn på markedsudviklingen fortsat er intakt, med endnu en uventet nedgang i de amerikanske råolielagre i sidste uge, mens markedsaktører fortsætter med at prissætte risikoen for yderligere forsyningsafbrydelser fra krigen mellem Rusland og Ukraine, siger Yeap Jun Rong, markedsstrateg hos IG, ifølge Reuters.

Ukraine har den seneste tid øget angrebene mod russisk olieinfrastruktur, hvor mindst syv raffinaderier i denne måned er blevet udpeget som mål for ukrainske droneangreb. Angrebene har i følge udregninger foretaget af Reuters lukket omkring 7 pct. af Ruslands raffineringskapacitet, svarende til omkring 370.500 tønder om dagen.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld torsdag morgen 2203,32 dollar mod 2155,94 dollar onsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Alberte Leonharder Vig

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

11:48 Cheføkonom efter lille positiv vækst i eurozonen: Ingen grund til den store fejring
11:46 Aktier/middag: Markedet tager sorgerne på forskud inden jobtal - Novo i fald for femte dag
11:45 ECB har manøvrerum til rentenedsættelse viser nøgletal
10:37 Novo Nordisks vægttabshåb kommer under luppen på diabeteskonference
09:10 Aktier/åbning: Novo forlænger taberstime og trækker C25 ned før vigtige jobtal
09:06 Mærsk må se rateindeks dykker for tredje uge i træk
08:56 Vigtig jobrapport nærmer sig: Kan udstikke retningen for den amerikanske centralbankchef
08:52 Obligationer/åbning: Renterne falder før afgørende jobtal fra USA
08:41 Tryg nupper pressechef fra Nordea
08:23 Alm. Brand indgår samarbejde med Bygma
08:14 Dansk industriproduktion tager stort hop i juli drevet af blandt andet medicinalsektoren
07:51 Råvarer: Olieprisen stiger efter et fald i råolielagre og udskudte produktionsstigninger
07:50 Aktier/tendens: Novo kan forlænge taberstime i ventet negativ start før vigtige jobtal
07:32 Better Collective giver sig ekstra tid til aktietilbagekøb
07:21 Obligationer/tendens: Markedet kigger frem mod afgørende jobtal med faldende renter
06:45 Asien: Investorer afventer amerikanske jobdata
06:36 Broadcom dykkede i eftermarkedet efter lidt svag prognose
06:36 Jobdata kan åbne døren for dobbelt amerikansk rentesænkning i september
06:33 Kursfald i Nvidia giver god købsmulighed mener stort finanshus
06:33 Japans centralbank hæver måske renten i langt hurtigere tempo end ventet