Rød dag for Mærsks asiatiske konkurrenter

Udgivet den 02-08-2024  |  kl. 06:55  |  
Arkiv: Foto

Der er fald over hele linjen til Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containertransport fredag morgen.

De asiatiske aktiemarkeder er generelt hårdt ramt, og udsalget startede på Wall Street torsdag efter at et stærkt skuffende drop i de amerikanske indkøbschefers indeks over aktiviteten i fremstillingsindustrien, som fik investorerne til at frygte, at amerikansk økonomi er ved at køre af sporet.

Aktiviteten faldt til det laveste i otte måneder efter fald i nye ordrer, mens antallet af nye ledige, der søger om arbejdsløshedsunderstøttelse steg til det højeste niveau i næsten et år.

Mærsk opjusterede torsdag forventningerne til året, hvilket var helt som ventet blandt analytikerne. Det danske rederi regner nu med at tjene 2 mia. dollar mere på indtjeningen, efter at fragtraterne over de seneste måneder er steget betragteligt.

Opjusteringen begrundes med fortsat uro i Det Røde Hav og generelt stigende fragtpriser, og Mærsk venter nu et driftsoverskud før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 9-11 mia. dollar og et EBIT-resultat på 3-5 mia. dollar.

Aktien blev dog sendt ned med 2 pct., og det kan ifølge Mikkel Emil Jensen, der er aktieanalytiker hos Sydbank, hænge sammen med at forventningerne til de frie pengestrømme ikke blev løftet tilsvarende til resten af prognosen.

Det kan godt være, at det tager toppen af nogle underliggende forventninger om, at der skulle genstartes et aktietilbagekøbsprogram, siger han til MarketWire.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling fredag:

Rederi Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo) -1,6
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo) -5,7
Nippon Yusen KK (Tokyo) -3,6
HMM (Sydkorea) -1,8
Evergreen Marine (Taiwan) -1,4
Cosco Shipping (Hongkong) -2,6
Orient Overseas (Hongkong) -1,5

Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

15:01 Baltic Dry-indekset falder til laveste niveau i otte måneder
14:49 Konkurrentnyt kaster negativt lys på FLS efter svag ordreindgang
14:26 ECB's Kazimir ser vidtåben december-møde
14:07 USA/tendens: Udsigt til brud på seks ugers fremgang
13:27 Europa/aktier: Kun energi flyder oven på i sur start på europæiske handelsuge
13:18 Citi ser pessimisme om europæiske aktier som overdrevet
13:01 Novo Holdings får grønt lys til Catalent-overtagelse i Brasilien
12:14 Obligationer/middag: Renter stiger efter tegn på desinflation i Tyskland
12:01 FLSmidth-aktien falder efter skuffende regnskab fra branchefælle
11:46 Novos diabetes 2-tablet reducerer alvorlige hjerte-kar-hændelser i stort studie
11:31 Aktier/middag: Mærsk og Torm stiger mest i grønt C25-indeks
11:22 Boeing løftes af udsigt til mulig løsning på strejke
10:51 Saxo Bank vækker interesse hos blandt andet Altor og Centerbridge
10:29 DNB's købesum for Carnegie betegnes ved første øjekast som rimelig af ABG
10:15 GN får sænket kursmålet af Nordea: Enterprise stadig en hæmsko - men aktien er billig
09:47 IEA: Olieefterspørgslen vil fortsætte ned på grund af kinesisk økonomi
09:10 Aktier/åbning: Mærsk og Coloplast topper og trækker C25 op
08:51 Obligationer/åbning: Lille renteløft fra start efter desinflationært signal fra Tyskland
08:31 Coloplast får indledt analysedækning hos Deutsche Bank med anbefalingen "køb"
08:28 Aktier/tendens: Mindre aktiekomet får roser af SEB før mudret start