Royal Unibrew iværksætter aktietilbagekøbsprogram

Udgivet den 31-05-2007  |  kl. 10:27  |  

Royal Unibrew iværksætter aktietilbagekøbsprogram under ”Safe Harbour” for indtil 200 mio kr. Bestyrelsen i Royal Unibrew har besluttet at købe aktier tilbage inden for den af generalforsamlingen bemyndigede grænse på 10 pct. Det meddeler selskabet via fondsbørsen.

Beslutningen skal ses i lyset af selskabets stærke cash flow og aktuelle kapitalstruktur. Som tidligere meddelt, senest i selskabets delårsrapport af 30. april 2007, er det hensigten i løbet af de kommende år at tilpasse Royal Unibrews kapitalstruktur med henblik på yderligere at optimere selskabets gennemsnitlige kapitalomkostninger (WACC), og herigennem øge afkastet til koncernens aktionærer gennem udnyttelse af yderligere gældsfinansiering.

Det er således målet, at koncernens rentebærende gæld i forhold til resultatet af primær drift før afskrivninger, nedskrivninger af koncern-goodwill og evt. særlige poster (EBITDA) skal øges til ca. tre gange omkring udgangen af 2007 (mod to gange ved udgangen af 2006), dvs. frem til udgangen af perioden for selskabets nuværende MACH II-strategi. Det vurderes, at det inden for de begrænsninger, som dette mål udgør, vil være muligt at realisere koncernens vækstmål i henhold til MACH II-strategien.

Tilpasningen af kapitalstrukturen forventes realiseret gennem akkvisitioner i tråd med MACH II-strategien og - i det omfang der efterlades kapacitet hertil - gennem tilbagekøb af egne aktier. Royal Unibrew ønsker at købe op til 300.000 stk. egne aktier, dog maksimeret til en værdi af 200 mio. kr., under et struktureret tilbagekøb efter bestemmelserne i EU kommissionens forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003, den såkaldte ”Safe Harbour” metode, som værner selskabers bestyrelse og direktion imod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.

Aktietilbagekøbsprogrammet løber i perioden fra og med den 1. juni 2007 og frem til næste ordinære generalforsamling den 28. april 2008. Royal Unibrew besidder i dag 397.406 stk. egne aktier svarende til 6,4 pct. af selskabets aktiekapital, der ventes anvendt til afdækning af selskabets aktieoptionsordninger.

Royal Unibrew har valgt at antage Carnegie Bank som finansiel rådgiver og lead manager for Aktietilbagekøbsprogrammet. Carnegie Bank træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer aktietilbagekøbsprogrammet inden for de offentliggjorte rammer, uafhængigt af og uden indflydelse fra Royal Unibrew.

Formålet med aktietilbagekøbet er at nedsætte aktiekapitalen. Bestyrelsen har til hensigt på den førstkommende ordinære generalforsamling at fremsætte forslag om nedsættelse af Royal Unibrews aktiekapital med et nominelt beløb, som mindst modsvarer den nominelt tilbagekøbte aktiekapital under aktietilbagekøbsprogrammet.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

10:15 Carlsberg aktie dykker 8 pct. efter afvist bud - analytikere peger på årsager
10:01 Carlsberg har fået afvist bud på 27 mia. kr. på britisk læskedrikproducent
09:56 Analytiker: Tyske og franske aktivitetstal peger på afkøling
09:41 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:36 Tyske aktivitetsindeks skuffer med fald i juni
09:28 Analytikere stemmer i med topchef: Zealands nye fedmedata viser "klar vinder"
09:19 Aktier/åbning: Zealand tager tigerspring på data - Carlsberg i bund på floppet tilbud
09:17 Carlsberg har fået afvist bud på britisk læskedrikproducent
09:10 Spotpriserne på containerfragt fortsætter frem for 11. uge i træk
08:45 Obligationer/åbning: Renten falder forud for aktivitetsmålinger
08:33 Zealand får løftet kursmål hos Kempen efter fedmedata
08:25 Råvarer: Olieprisen stiger for anden uge i træk på grund af tegn på stigende efterspørgsel
07:55 Aktier/tendens: Zealand Pharma i centrum efter vægttabsnyt i afventende marked
07:30 Nordnet forudser stigning til Zealand efter nye fedmedata
06:59 Obligationer/tendens: RMI-målinger kommer til at sætte retningen
06:54 Japansk inflation fortsætter frem mens kerneinflation aftager en anelse
06:34 Mærsk får skåret kursmålet hos SEB
06:34 Zealands kursmål får markant løft hos amerikansk storbank
06:34 Zealand om vægttabshåb: Vi er nødt til at have en stor farmavirksomhed med som partner
06:34 Zealands topchef om data med vægttabshåb: Vi kunne ikke have håbet på mere