RTX indgår aftale om salg af domicilejendommen i Nørresundby
Det er tidligere kommunikeret, at RTX har undersøgt mulighederne for at afhænde domicilejendommen i Nørresundby. Formålet med tiltaget er at øge selskabets strategiske frihedsgrader og samtidig fokusere selskabets finansielle ressourcer omkring den internationale forretningsudvikling inden for trådløse teknologiske løsninger (jf. selskabsmeddelelse nr. 65).
Colliers International A/S har bistået og rådgivet RTX i processen med at afdække mulighederne for at overdrage domicilejendommen bedst muligt.
På den baggrund har RTX indgået aftale om salg af ejendommen til et selskab, der overvejende ejes af en institutionel investor, og forvaltes af Kristensen Properties A/S. Kristensen Properties forvalter ejendomsinvesteringer på vegne af institutionelle, finansielle og private investorer til en værdi af mere end DKK 10 mia.
Aftalen medfører, at RTX afhænder ejendommen pr. 1. januar 2016, og RTX indgår en aftale om leje i en del af ejendommen i 10 år. Transaktionen forventes at indbringe en værdi svarende til den bogførte værdi på DKK 71,5 mio. Ejendommen i Nørresundby udnyttes i dag som Business Park for en række eksterne lejere. Denne aktivitet fortsættes af den nye ejer af ejendommen.
Konsekvenserne af den indgåede aftale omkring ejendommen er indeholdt i de udmeldte forventninger til 2015/16 (jf. selskabsmeddelelse nr. 65).
Med venlig hilsen
RTX A/S
Jacob Vittrup, CFO
Spørgsmål og yderligere oplysninger:
CFO Jacob Vittrup, tlf. 96 32 23 00
Vedhæftede filer:
FB2015 76_DK salg af bygning.pdf
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›