Ryanair varsler flere danske ruter
Ifølge Børsen vil lavprisselskabet Ryanair udvide rutenettet til Danmark, hvis passagerafgiften på 75 kr. fjernes. Ryanair vil umiddelbart ikke starte flyvninger til Kastrup, da det ligger uden for selskabets strategi om at benytte mindre lufthavne.
- Dermed vil Ryanairs udmelding ikke direkte gavne Københavns Lufthavne, men det viser, at fjernes afgiften, så kan der åbnes for nye forretningsmuligheder fra andre lavprisselskaber for lufthavnen i Kastrup. Bl.a. har Easyjet droslet ned på flyvninger til Kastrup pga. afgiften. Vi ser fortsat en god undertone i lufthavnsaktien, vurderer Nordea i en kommentar.