Sælg aktier inden nytår og minimer skatten

Udgivet den 22-12-2008  |  kl. 11:42  |  

Finanskrisen vil også sætte sit aftryk på danskernes årsopgørelse. For mange private investorer har 2008 været et magert år med tab på friværdi i boligen og værdipapirer i de sidste seks måneder. Men man kan selv gøre noget for at minimere tabet over skatteregningen.

- Efter et meget svingende finansår kan det se ud som en dobbelt bet, at du også skal betale skat af udbytte på de værdipapirer, som i forvejen har mistet en del af sin værdi. Helt så galt behøver det dog ikke at være. Private investorer kan udjævne noget af deres tab over skatteregningen, men det kræver lidt talgymnastik og is i maven at nå frem til det bedste resultat, påpeger skattechef Pia Wrang fra Sydbank i et notat.

Det ustabile finansmarked har fristet mange investorer til at sælge ud, mens andre helt er stivnet og venter på, at markedet stabiliserer sig og begynder at stige igen. I de fleste tilfælde er ingen af delene den bedste måde at håndtere krisen på. Konsekvensen af at sælge hele butikken er, at du på længere sigt risikerer et skattesmæk, når markedet vender, og du igen får gevinster på dine papirer. Og hvis du helt undlader at sælge, kommer du måske til at betale for meget i skat i år.

Den bedste løsning ligger et sted midt i mellem. Set fra et skattesynspunkt er det bedste nu at finde en balance mellem plusser og minusser i kapitalindkomsten, så du går i nul, når skatteåret er forbi. På den måde sikrer du den højeste fradragsværdi af dine tab.

Negativ kapitalindkomst på bundlinjen giver et fradrag på 33 procent, mens et overskud på kapitalindkomsten bliver beskattet med 38 til 60 procent.

- Kunsten er at sælge en del af dine værdipapirer, selv om du taber på dem nu og her. På den måde får du den laveste beskatning på din indtægt - bagefter køber du så værdipapirer igen for at få en fremtidig gevinst, anfører Sydbanks skattechef.

Det kan betale sig at sælge ud af beholdningen, så man når et nul i sin nettokapitalindkomst, men det kan dog ikke betale sig at sælge så meget, at man får et negativt resultat. Gevinsten er, at du ganske enkelt kommer til at betale mindre i skat i 2008 - regnestykket kan du tage med din revisor eller en rådgiver i banken. Desuden giver det den fordel, at du udjævner skatten over flere år i stedet for at betale det hele nu og her eller at skubbe hele regningen.

- Hvis du har investeret i børsnoterede aktier, skal årets regnskab gøres op for sig selv på årsopgørelsen, men vurderingen er den samme: Gå efter den laveste skatteprocent, når du sælger og genkøber børsnoterede aktier, påpeger Pia Wrang.

Enlige med et større aktieudbytte end 46.700 kroner og ægtepar med et udbytte på mere end 93.400 kroner kan drage fordel af de tab, som ellers har været i de danske hjem. Holder du dig under disse grænser, skal du kun betale 28 procent i skat, mens en højere indkomst giver en skatteprocent på 43 eller 45.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:30 Aktier/tendens: Udsigt til grøn start på stille dag - Novo giver igen efter Biden-kritik
07:27 Novo om Bidens kritik af priser: Et komplekst problem misbruges til politiske formål
07:18 Råvarer: Oliepriserne stiger på fald i amerikanske olielagre
07:01 Obligationer/tendens: Sværm af nøgletal med enkelte afbrydelser fra ECB og Fed
06:41 Asien: Amerikanske kommentarer sender positive signaler gennem markedet
06:33 Massivt fald i japansk service-PMI i juni bekæftes og uddybes
06:32 Asien: Amerikanske kommentarer sender positive signaler gennem markedet
06:32 Valuta: Dollartrend brudt af centralbank-kommentarer
06:32 USA/T-bond: Powell talte renter lidt ned
06:32 USA/lukning: Endnu en omgang rekorder - trukket af Tesla, Apple og Amazon
06:30 Kalender med link - onsdag den 3. juli
06:29 Topdanmark får skåret kursmålet: Britisk storbank lægger sig snært op ad Sampos bud
17:54 Danskerne kastede kærligheden efter amerikansk teknologiaktie i juni
17:50 Europa/lukning: Sur stemning ramte fransk ISS-rival
17:14 Den daske valutareserve vokser - Nationalbanken udlod intervention for 16. måned i træk
17:06 Tirsdagens aktier: Præsident Biden tog glansen af Novo i halvsurt marked
17:03 Tirsdagens obligationer: Lille rentefald oven på inflationsrapport
16:49 USA godkender nyt havvindprojekt - er nu oppe over 13 gigawatt samlet
16:37 Feds Powell byder økonomisk udvikling velkommen - men der skal mere til
15:54 USA/åbning: Tesla stiger på salgstal - Biden sænker Lilly