Sager om høje bøder til Uber-chauffører skal i landsretten

Udgivet den 28-08-2017  |  kl. 16:24  |  

Forsvareren for de fire tidligere Uber-chauffører, der mandag er idømt store bøder i Københavns Byret, oplyser, at i hvert fald tre af sagerne bliver anket.

Forsvarer Eddie Omar Rosenberg Khawaja har haft kontakt til tre af sine fire klienter, og han er blevet enig med dem om, at sagerne skal prøves ved landsretten.

- Efter vi har gennemgået dommen og den bødestørrelse, de er blevet idømt, er tre af klienterne i hvert fald indstillet på at anke.

- Vi anker både skyldsspørgsmål og bødestørrelse, siger han.

Om der også sker anke i den fjerde sag, kan Eddie Omar Rosenberg Khawaja først sige med sikkerhed, når han har talt med den pågældende chauffør.

I byretten fik en chauffør en bøde på 486.500 kroner for 5427 Uber-ture i 2015.

De andre får henholdsvis 110.000 kroner i bøde for 1282 ture, 60.000 kroner i bøde for 609 ture og 40.000 kroner for 399 ture - alle ture fandt sted i 2015. Chaufførerne ville frifindes.

Sagerne er rejst på baggrund af en liste med navne på danske chauffører, som er udleveret af Ubers europæiske hovedkvarter i Holland i forbindelse med en skatterevision.

Listen blev udleveret til Skat i Danmark, som gav den videre til Københavns Politi.

Forsvareren har protesteret mod brugen af oplysningerne fra Holland som bevis i straffesagerne. Men i første omgang har byretten afvist den protest.

- Som dommens præmisser er formuleret, rejser der sig spørgsmål for så vidt angår forældelse og også de beviser, der er fremkommet via de hollandske skattemyndigheder.

- Det vil sige firkantet set, om hvorvidt man kan og må bruge dem i det omfang, som Københavns Byret har gjort.

I sin procedure i byretten har forsvareren argumenteret for, at en del af chaufførernes køreture for Uber bør anses som forældede, fordi anklageren ikke har de konkrete datoer for Uber-turene, der fandt sted i 2015.

- Derfor kan det i princippet ikke afvises, at alle turene er foregået før marts 2015 og dermed er forældede, sagde han i retten.

Eddie Omar Rosenberg Khawaja vurderer, at sagerne kan komme for landsretten i slutningen af 2017 eller begyndelsen af 2018.

/ritzau/

Flemming Thestrup Andersen

Seneste nyheder

17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental
12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
12:41 Skeptisk Pandora-analytiker ser fortsat pres på aktien - andre ser potentiale
12:30 Obligationer/middag: Marginal rentestigning mens USA holder fri