Sakakibara: Nu er der etableret et valutaregime mellem Japan, USA og Europa
København--21. juni--NetPosten--Japans vicefinansminister Eisuke Sakakibara siger, at fredagens intervention for at skubbe euroen op mod yenen var den første gang, Bank of Japan havde interveneret i Europa gennem ECB.
- ECB var meget effektiv. Jeg er meget taknemmelig over for ECB og de europæiske myndigheder, sagde Sakakibara mandag.
- Med denne handling er der blevet etableret et 3-parts valutaregime, og myndighederne i Japan, USA og Europa vil overvåge valutakurserne tæt og samarbejde med hinanden, sagde Sakakibara.
Han sagde ikke noget om, hvorvidt ECB også mandag havde hjulpet Bank of Japan med opkøb af euro for yen.