Salg til Novo gav kursfest for Strongbridge

Udgivet den 02-11-2018  |  kl. 09:02  |  
Arkiv: Foto

Biotekselskabet Strongbridges aktiekurs har taget syvmilestøvlerne på, efter det kom frem tidligere på ugen, at Novo Nordisk køber selskabets amerikanske og canadiske rettigheder til et lægemiddel, Macrilen, der anvendes i forbindelse med test for hormonfejl.

En aktie kunne inden salget købes for 4,05 dollar. Men onsdag sprang aktien i vejret med 58 pct. til 6,40 dollar. Torsdag tog lidt af begejstringen af, og aktien faldt med 7,5 pct. til 5,92 dollar. Men i eftermarkedet fik aktien igen lidt medvind og steg med 0,8 pct. til 5,97 dollar.

Strongbridge Biopharma får en upfront-betaling på 145 mio. dollar og graduerede royalty-betalinger fra Novo Nordisk relateret til salget af Macrilen frem til udgangen af 2027. Derudover har Novo købt 5,2 mio. aktier i biotekselskabet for 7 dollar per aktie, svarende til samlet 36,7 mio. dollar. Alt i alt betaler Novo, hvad der svarer til 1,2 mia. kr.

Og det er lidt af en god forretning, folkene bag Strongbridge har gjort. Ifølge Medwatch købte biotekselskabet i januar rettighederne til at sælge hormontesten Macrilen i USA og Canada for 160 mio. kr.

Ifølge Strongbridge er Macrilen det første og eneste orale lægemiddel, der er godkendt af de amerikanske sundhedsmyndigheder til anvendelse som indikator for diagnosticering af væksthormonfejl.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
22:00:01

 
8,97%
 
17:00:01

 
8,06%
 
17:00:01

 
4,22%
 
17:30:01

 
3,78%
 
17:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder