Salomon Smith Barney ser mere aggressiv amerikansk centralbank
København--8. maj--NetPosten--Det amerikanske finanshus Salomon Smith Barney (SSB) venter nu, at den amerikanske centralbank vil føre en mere aggressiv rentepolitik, hvilket bl.a. inkluderer en renteforhøjelse den 16. maj på 50 basispoint. Det vil betyde, at renten på fed funds ved årsskiftet er steget til 7,5 pct. mod tidligere ventet 6,75 pct., anfører SSB.
Det amerikanske opsving er således kommet ud på et usikkert spor, men en række renteforhøjelser vil kunne bringe økonomien ind på et sikkert spor, vurderer SSB.
Det amerikanske finanshus peger således på, at den amerikanske arbejdsløshed med en rate på 3,9 pct. er i bund, at privatforbruget stiger med rekordfart (8 pct. på årsbasis) og at lønningerne nu også er begyndt at stige stærkere end tidligere.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›