Sampo er klar til tvangsindløsning af de resterende Topdanmark-aktier

Udgivet den 16-09-2024  |  kl. 07:47  |  
Arkiv: Foto

Finske Sampo ejer mindst 92,6 pct. af aktierne i forsikringsselskabet Topdanmark.

Det oplyser finnerne mandag morgen i den endelige opgørelse af købstilbuddet.

- Den finske koncern anser på den baggrund alle betingelserne for sit købstilbud for opfyldte, skriver Sampo i en meddelelse og fortsætter:

- Derfor vil købet blive gennemført i henhold til tilbuddet, de resterende aktionærer i Topdanmark vil blive tvangsindløst, og Sampo vil søge Nasdaq om en afnotering af aktien i Topdanmark.

Tilbudsperioden til aktionærerne i Topdanmark udløb den 9. september.

Sampo vil nu sætte gang i en tvangsindløsning af de Topdanmark-aktier, der ejes af de resterende minoritetsaktionærer i Topdanmark fra den 20. september.

Kursen per aktie i Topdanmark ved tvangsindløsningen er på 366,38 kr. svarende til 1,25 gange lukkekursen for Sampos aktier på 39,29 euro på børsen i Helsinki den 14. juni 2024.

- Tvangsindløsningsvederlaget afspejler dermed værdiansættelsen af Topdanmark-aktierne (herunder præmien på 27 pct.), som angivet i Topdanmarks meddelelse den 17. juni 2024, skriver den finske forsikringskoncern.

Det er planen, at Topdanmark skal afnoteres fra Nasdaq Copenhagen efter gennemførsel af købstilbuddet.

- Oplysninger om tvangsindløsningen af resterende Topdanmark-aktionærer og afnotering af Topdanmark-aktierne fra handel og officiel notering vil blive offentliggjort separat, skriver Sampo i den endelige opgørelse for købstilbuddet.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:53 Europa/lukning: Luksusaktierne og mineselskaberne tyngede mest i rødt marked
17:04 Tirsdagens aktier: Skuffende meldinger fra Kina trak Carlsberg til bunds
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten dansede på stedet nær højeste niveau i en måned
16:51 Aquaporin nedjusterer: Storkundes manglende ordrer halverer salgsprognosen
16:34 Parken: Storaktionær skyder rygte om købstilbud ned
16:28 Olieprisen er på hælene efter manglende hjælpende hånd fra Kina
15:44 Weightwatchers stiger 17,5 pct. efter tilføjelse af Wegovy-stof til vægttabsprogram
15:40 USA/åbning: Kinesiske aktier falder tungt i ellers grøn start
15:36 Nordfyns Bank opjusterer efter højere kursreguleringer og lavere nedskrivninger
15:01 Ørsted: Equinor er åbne over for enhver styrkelse af selskabet
14:42 USA/tendens: Alibaba går til bunds med landsfæller efter skuffende økonomisk støtte
13:54 Coloplasts anbefaling sænket af Morgan Stanley: Kursen er blevet for høj
13:24 Europa/aktier: Skuffende meldinger fra Kina lægger pres på mine- og luksusaktierne
12:54 ECB-topfolk ser med "åbent sind" på ny rentenedsættelse
12:29 Pepsico nedjusterer vækstprognosen efter svagt tredje kvartal
12:03 Mærsks kursmål reduceres 9 pct. af britisk storbank
11:56 Obligationer/middag: Renten fortsætter nær højeste niveau i en måned
11:37 Aktier/middag: Nedslående nyt fra Kina sender Carlsberg til bunds
11:08 DSV får genoptaget dækning med købsanbefaling og løftet kursmål hos Nordea
10:52 Cheføkonom: Den danske økonomi er i behersket fremgang