SAS: Farlig fejl på Airbus fly
SAS mangler reservedele til at rette en livsfarligfejl på de danske A320-fly som trods den farlige fejl stadigvæk flyver rundt. Det skriver Ingeniøren.
Den tekniske fejl på de omkring 10 Airbus fly kan medføre at store dele af elektriciteten i cockpittet forsvinder. SAS er i gang med at rette op på fejlen og har allerede repareret to af sine i alt 12 Airbus fly der er berørt af den tekniske fejl.
- Vi har planlagt modifikationen, som allerede er indført på to af vores fly. De øvrige fly bliver ændret, efterhånden som reservedelene kommer fra Airbusfabrikken, siger kommunikationskonsulent Ulrik Marschall fra SAS til Ingeniøren.
Flysikkerhedsorganisationen EASA overvejer om de skal udsende en såkaldt AD-note som indikerer at der er en sikkerhedmæssigrisiko på flyene.
SAS selv mener ikke at der er en sikkerhedsmæssigrisiko ved flyene.
- Problemet ses ikke i SAS som en sikkerhedsrisiko, for der er backup nok i cockpittet. Og ellers ville myndighederne jo også være hurtige til at udsende en AD-note, siger Ulrik Marschall.
/S.Munch