SAS/ABG: Yield væsentligt dårligere end Norwegians

Udgivet den 06-07-2012  |  kl. 11:19  |  

Det bekymrer, at SAS stadig har problemer med at tjene penge, efter at flyselskabets yield, et udtryk for indtjeningen per passagerkilometer, igen faldt i maj. Det siger SAS-analytiker Lars Heindorff fra ABG Sundal Collier oven på trafikstatistikken for juni (yield-tallet er altid en måned forsinket, red.), som flyselskabet har fremlagt fredag formiddag.

Torsdag præsenterede Norwegian sine trafiktal, og her viste yielden til gengæld fremgang på 2 pct.

- Det er interessant at Norwegians yield stadig udvikler sig væsentligt mere positivt. Jeg ved ikke hvor i systemet, det er, men man kan konstatere, at der er et pres på SAS yield, siger Lars Heindorff til Ritzau Finans.

Ellers påpeger Lars Heindorff, at der trods alt er en positiv udvikling i RASK-statistikken, som steg med 2,6 pct., også i maj.

For juni forventer SAS dog, at både yield og RASK vil være "svagt negative".

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder