Saxo Bank advarer mod japansk syge i de finansielle markeder

Udgivet den 29-09-2009  |  kl. 10:26  |  

Saxo Bank, der har specialiseret sig i online handel og investering, advarer i årets sidste kvartalsudsigt mod et fortsat svagt privat forbrug. Alverdens vækstpakker og økonomisk stimuli vil få de finansielle markeder til at ligne Japans økonomi i 1990erne, hvor et stort underskud på statsfinanserne gik hånd i hånd med højere P/E-værdier og lavere renter på både virksomheds- og statsobligationer.

Cheføkonom i Saxo Bank, David Karsbøl, udtaler:

- Økonomierne i Vesten er mere fleksible og bedre i stand til at foretage de nødvendige ændringer, end hvad vi så i Japan, så det bliver formentlig ikke lige så slemt. Men som situationen udvikler sig, bliver sammenligningen med Japan efter 1990 mere og mere oplagt. Store firmaer lever nu i forvisningen om, at de bliver reddet af regeringen, hvis det går galt og dermed falder risiko ud af kalkulen, hvilket i sidste ende betyder højere P/E-værdier og lavere renter på obligationer.

Saxo Bank forudsiger endvidere, at der er positive væksttal til den amerikanske økonomi i sidste halvdel af 2009, men advarer, at væksten i høj grad er baseret på de store stimuluspakker og genetableringen af virksomhedernes lagerbeholdninger. Arbejdsløsheden vil fortsætte med at stige i USA i de kommende måneder, og husholdningerne vil derfor fokusere på tilbagebetaling af gæld og på at holde igen med forbruget i al almindelighed.

David Karsbøl tror, at short-selling af dollaren bliver udbredt i det kommende kvartal, og tilføjer:

- De lave afkast på amerikanske statsobligationer, behovet for ekstern finansiering og Kinas tøven i forhold til opkøb af dollars er i hvert fald noget, der taler for en svagere dollar på den korte bane.

Ser man frem mod slutningen af året, er der ifølge David Karsbøl en del ting, der indikerer, at aktiemarkedet ikke fortsætter i samme stil som hidtil i år.

- Indtil videre er aktierne steget med 59 % fra marts til august, og derfor forventer Saxo Bank øget fokus på mikrotrends, større forskelle i regionale vækstrater og anbefaler på denne baggrund at positionere sig i forhold til vækst i udviklingsmarkederne frem for hjemlig efterspørgsel i USA og Europa, siger han.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:07 Fredagens aktier: Grøn ugeafslutning med Novo og ISS i toppen
16:29 Europæiske forsvarsaktier på vej mod største ugentlige stigning i 16 måneder
16:11 ALK-Abellós topchef køber 1606 aktier for en kvart million
15:53 USA/åbning: Sygekassegigant får kurstæsk i rød åbning
15:51 Ikke overraskende at Novos Wegovy er fjernet fra FDA's mangelliste - Sydbank
15:25 Mangel på Novos diabetes- og fedmemiddel i USA er ovre ifølge FDA
14:38 USA/tendens: Blandet start i vente med Unitedhealth i negativt fokus
14:15 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger for syvende dag i træk
13:57 Novo-aktien løftes af meldinger om en optimistisk ledelse
13:11 Europa/aktier: Regnskaber skaber god stemning forud for weekendens tyske valg
13:03 Irsk Rockwool-konkurrent er flyvende efter opløftende regnskab
12:50 Novonesis mister chef for Food & Beverage-division
12:16 Obligationer/middag: Rentefald efter skuffende franske PMI-tal
11:50 Zealand får trimmet kursmålet hos Morgan Stanley: Høje omkostninger er en torn i øjet
11:47 Aktier/middag: Kurs mod god ugeafslutning med Novo og ISS i front
10:50 NKT-topchef ser ingen umiddelbare risici for gigantprojekt i USA
10:12 Danske Bank: Udskiftninger i bestyrelsen - Lars-Erik Brenøe vil udtræde ultimo 2025
10:10 DFDS træder ud af et svært år: Topchef ser lyspunkter i usikkert og uforudsigeligt 2025
09:47 NKT-topchef ser ventet lavere omsætning fra højspændingskabler blive kompenseret i 2025
09:32 Råvarer: Forstyrrelser i Ruslands forsyninger holder oliepriserne stabile