Scandinavian Brake Systems nedjusterer forventninger

Udgivet den 20-06-2003  |  kl. 12:04  |  

Scandinavian Brake Systems (SBS) nedjusterede fredag forventningerne til årsresultatet. Koncernen venter efter meddelelsen et overskud før skat på 15 mio. kr. mod tidligere et overskud på 20 mio. kr.

Koncernen, der producerer bremsekomponenter, begrunder nedjusteringen med kunde- og produktmix samt ugunstig valutakursudvikling. Nedjusteringen kommer trods en forventet forøgelse af salget på 8-10 pct., meddeler selskabet fredag. Regnskabsmeddelelsen for første kvartal viste et resultat, der var dårligere end i første kvartal 2002, hvilket blev forklaret med intensiveret markedsføring på motorsports-aktiviteterne. Motorsports-aktiviteterne er et stigende forretningsområde for koncernen, og der arbejdes for tiden på at
etablere et verdensomspændende distributionsnet, ligesom der er indgået flere samarbejdsaftaler med racerkørere og racingteams.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder