Schouw & Co. forbedrede indtjeningen i andet kvartal trods tilbagegang på toplinjen

Udgivet den 15-08-2024  |  kl. 12:28  |  
Arkiv: Foto

Industrikonglomeratet Schouw & Co. havde blus under kedlerne i andet kvartal, hvor en vigende toplinje ikke fik lov at stå i vejen for indtjeningsfremgang.

Det har fået det aarhusianske selskab til at løfte forventningerne til indtjeningen, mens omsætningsprognosen skrues ned.

Der ventes nu en omsætning på 34,2-36,4 mia. kr. fra tidligere 34,8-37,3 mia. kr., mens der for driftsresultatet før af- og nedskrivninger, EBITDA, ses et overskud på 2810-3060 mio kr. fra før 2740-3040 mio. kr.

Schouws selskaber trak i samlet flok indtjeningen op i andet kvartal til 737 mio. kr., svarende til en fremgang på 11 pct. på årsbasis. Særligt det største selskab i porteføljen Biomar bidrog til fremgangen.

- Den stigende indtjening kan i høj grad henføres til stærke produktudbud samt en række kommercielle og operationelle excellenceinitiativer hos Biomar, forklares det i en meddelelse.

Imens faldt omsætningen 5 pct. i kvartalet til 8,7 mia. kr. som følge af lavere mængder og lavere priser.

Hos Schouw ser topchef Jens Bjerg Sørensen positivt på regnskabsåret.

- 2024 er et år, hvor vi konsoliderer os. Vores virksomheder står stærkt, og vi har et mindre investeringsbehov end i tidligere år, siger han i en meddelelse og fortsætter:

- Vi forventer at skabe et godt cash flow og vil i de kommende år fortsat se effekt af de allerede foretagne udvidelser og nye aktiviteter.

Tabel over Schouw & Co.'s regnskab for andet kvartal af 2024:

Mio. kr. Q2 2024 Q2 2023 H1 2024 H1 2023 FY 2023
Omsætning 8693 9166 16.576 17.844 37.210
EBITDA 737 666 1389 1177 2.849
EBIT 455 406 829 649 1727
Resultat før skat 344 314 577 477 1367
Nettoresultat 257 225 402 335 991

Schouw & Co.'s forventninger til 2024:

Mio. kr. Ved Q2 2024 Før Q2 2024
Omsætning 34.200-36.400 34.800-37.300
EBITDA 2810-3060 2740-3040

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder

17:21 ECB-chef bakker op om bankfusioner generelt
17:07 Mandagens aktier: Mærsk bragt til tops i surt C25 af forventet havnestrejke i USA
17:05 Vestas får tre ordrer på samlet 113 MW tæt på kvartalsafslutning
17:03 Mandagens obligationer: Yo-yo rente indledte uge med væsentlige nøgletal
16:39 Freetrailer leverer bedste resultat nogensinde og stiller yderligere fremgang i udsigt
15:53 Amerikansk aktivitetsindeks går frem men holder stædigt fast i niveauet under 50
15:52 USA/åbning: Svagt negativ åbning ændrer ikke ved, at september er i plus for S&P 500
15:36 ECB's Lagarde er mere sikker på at kunne tæmme inflationen
15:29 Feds Bowman gentager at inflationen er "ukomfortabelt" over målet
14:33 Lavere tysk inflation giver ECB mulighed for at sænke renten
14:30 Analytiker: Salg af FLS vil kræve en god pris
14:12 USA/Tendens: Trykket stemning ved indgang til vigtig makrouge
14:04 Deutsche Bahn: DSV kom med det højeste og mest attraktive bud
14:04 Tysk inflation aftog lidt mere end ventet i september
13:08 Kempen ser stort potentiale i Gubra: Indleder med "køb" og højt kursmål
13:07 Europa/aktier: Bilindustrien sætter europæiske aktier i bakgear fra ugestart
12:50 Vestas-aktien falder for ottende dag i træk: Analytiker venter ordrer senere på dagen
12:27 Vestas-analytiker undrer sig over manglende ordrer: "Det er bemærkelsesværdigt"
12:09 Obligationer/middag: Mindre rentestigning indleder uge med væsentlige nøgletal
12:00 Børshus ser kinesisk stimuli åbne mulighed i europæiske mineaktier