Schouw: Grene Kramp har fået fodfæste på det russiske marked

Udgivet den 07-10-2010  |  kl. 10:03  |  

I forbindelse med den største landbrugsudstilling i Rusland, Agro Salon, indvier Grene Kramp i dag officielt deres nye domicil med deltagelse af kunder og leverandører.

En 6.800 m2 stor, topmoderne lagerbygning med tilhørende kontorer i Chekov syd for Moskva er det håndgribelige bevis for, at reservedelsgrossisten Grene Kramps nyetablerede russiske selskab tror på det russiske marked. Tiltroen er gensidig, for salget af reservedele til den russiske landbrugssektor går så godt, at Grene Kramp forventer overskud på driften allerede til næste år.

Grene Kramps russiske selskab, der er den første rendyrkede grossist for landbrugsreservedele i Rusland, begyndte at sælge reservedele til den russiske landbrugssektor i 2009. Kunderne er først og fremmest de store maskinforhandlere samt de helt store agrokonglomerater og svineproducenter.Grene Kramp skiller sig ud på markedet ved at have en klar målsætning om at have reservedelene på hylderne, mens en stor del af de øvrige grossister i Rusland importerer deres reservedele på efterspørgsel.

Jens Bjerg Sørensen, der er bestyrelsesformand for Grene og adm. direktør i Schouw & Co., der ejer Grene, ser også store langsigtede perspektiver i den russiske satsning:

- Vi vurderer, at vækstpotentialet i Rusland er mindst lige så stort, om ikke større end i eksempelvis Polen, hvor Grene har haft stor succes med salg til landbrugssektoren, siger Jens Bjerg Sørensen.

Med den nuværende forretningsudvikling er forventningen, at Grene Kramp i Rusland får sorte tal på bundlinjen i 2011 og dermed vil kunne bidrage positivt til Grenes fremtidige resultater.

Grene Kramp Holding er et joint venture, der ejes af danske Grene og hollandske Kramp, der er de to største uafhængige grossister inden for salg af reservedele, tekniske komponenter, produkter til husdyrproduktion og tilbehør til landmanden. Sammen har Grene og Kramp mere end 250.000 produkter, der primært dækker landbrugssektoren og plejning af græs, men også områder inden for industrien.

Grene er oprindeligt et skjernsk familiefirma fra 1915, men har siden 1980'erne været ejet af Schouw & Co. i Århus

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:34 Norden sænkes til "hold" hos SEB - kursmål sakses over 45 pct.
06:34 Carlsbergs kursmål løftes hos britisk børshus efter regnskab
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:32 Asien: Hongkong og Shanghai trækker for mens Tokyo blinker rødt
06:32 Valuta: Investorerne træder vande op til amerikansk jobrapport
06:32 USA/T-bond: Renter tikkede let op inden fredagens vigtige jobrapport
06:32 USA/lukning: Mindre aktiefremgang med Nvidia, Amazon og Eli Lilly i front
06:30 Kalender med link - fredag den 7. februar
18:03 Europa/lukning: Rekordslutning efter tre dage med plus og pæne regnskaber
17:22 Rockwools topchef: Amerikaneres investeringer er drevet af effektivitet
17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef