Schouw Q1: Gunstige forhold var med til at give godt kvartal

Udgivet den 06-05-2014  |  kl. 11:50  |  

Gode klimatiske forhold og en attraktiv udvikling på de fleste af markederne hos Schouw og Co. har medvirket til, at selskabet på resultatsiden er kommet fornuftigt ind i 2014.

I regnskabet for første kvartal kan Schouw og Co. notere sig en stigende omsætning, der for årets første tre måneder landede på 2405 mio. kr. mod 2288 mio. kr. i samme periode året før.

- Alle vores virksomheder har øget omsætningen i kvartalet, og vi ser generelt en stigende aktivitet på alle de væsentligste markeder, siger administrerende direktør Jens Bjerg Sørensen i regnskabsmeddelelsen.

Resultatet af den primære drift, EBIT, steg i første kvartal til 99 mio. kr. mod 55 mio. kr. i de første tre måneder sidste år.

I regnskabet skriver Schouw og Co., at selskabets nettogæld er nul, og at det giver muligheder for at udnytte de markedspositioner, der er blevet opbygget i selskabets virksomheder over en årrække.

Koncernens samlede nettorentebærende gæld blev således reduceret fra 1531 mio. kr. ved udgangen af første kvartal 2013 til et netto indestående på 2 mio. kr. ved udgangen af første kvartal 2014, fremgår det af regnskabet.

- Vi fokuserer på fortsat vækst og udvikling og ser attraktive muligheder for investering i organisk vækst. Virksomhedsopkøb er fortsat på vores agenda. Vi stiller ambitiøse krav til lønsomhed og potentiale, men vi er klar til at agere, når de rette muligheder

opstår, siger Jens Bjerg Sørensen.

Schouw og Co. påpeger dog samtidig, at konkurrencen fortsat er intens. Og da første kvartal traditionelt er det mindste kvartal for selskabet, fastholdes forventningerne til omsætningen og EBIT i 2014, skriver selskabet.

For 2014 venter Schouw og Co. således stadig en omsætning på 11,5-12,0 mia. kr. Driftsresultatet, EBIT, ses lande i intervallet 535-660 mio. kr.

Tabel for Schouw & Co. for første kvartal 2014:

#

Mio. kr. Q1 2014 Q1 2013 FY 2013

------------------------------------------------

Nettoomsætning 2404,7 2288,4 11644,9

EBITDA 186,2 143,5 1038,6

Resultat af primær drift 98,6 54,8 684,6

(EBIT)

Periodens resultat 53,7 367,8 1367,6

------------------------------------------------

#

Forventninger til 2014:

#

Mio. kr. Ved Q1 Før Q1

-------------------------

Omsætning 11,5-12 11,5-12

EBIT 535-660 535-660

-------------------------

#

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder