Schweizisk høreapparatkæmpe nedjusterer efter udsigt til øgede investeringer

Udgivet den 21-11-2023  |  kl. 07:38  |  
Arkiv: Foto

Verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova, nedjusterer forventningerne efter et noget skuffende første halvår og i forventning om øgede investeringer for at følge med den positive udvikling for koncernens forretningsområder.

Det fremgår af regnskabet for det forskudte første halvår fra selskabet tirsdag morgen.

Driftsresultatet blev et overskud på EBITA-niveau på 350 mio. schweizerfranc mod et ventet overskud på 357 mio. franc ifølge Bloomberg News, og salget rapporteres til 1,75 mia. franc mod forventningen om et salg på 1,76 mia. franc.

Sonova venter nu et driftsoverskud på EBITA-niveau på 4-8 pct. for hele året sammenlignet med den tidligere prognose om et overskud på 6-10 pct. Forventningerne til omsætningsvæksten er fortsat 3-7 pct.

.\\˙ MarketWire

Henning Lars Nielsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯