Selskabsmeddelelse nr. 11/2018 - Paul Marcun tiltræder Coloplast A/S' direktion som koncerndirektør for Chronic Care

Udgivet den 12-11-2018  |  kl. 11:56  |  

NASDAQ Copenhagen

12. november 2018

Selskabsmeddelelse nr. 11/2018

Paul Marcun tiltræder Coloplast A/S' direktion som koncerndirektør for Chronic Care

Coloplast meddeler i dag, at Paul Marcun tiltræder Coloplasts direktion som koncerndirektør for Chronic Care i midten af januar 2019. Paul overtager rollen fra Kristian Villumsen, som den 4. december tiltræder som administrerende direktør i Coloplast. Som koncerndirektør for Chronic Care vil Paul være ansvarlig for Global Marketing, salgsregionerne og innovationspipelinen for stomi- og kontinensforretningen.

I midten af januar 2019 vil Coloplasts direktion således bestå af fire medlemmer, administrerende direktør Kristian Villumsen, økonomidirektør Anders Lonning-Skovgaard, koncerndirektør for Global Operations Allan Rasmussen og koncerndirektør for Chronic Care Paul Marcun.

Om Paul Marcun 
Paul Marcun har tyve års erfaring indenfor medicoindustrien. Paul blev først ansat i Coloplast i 2015 og har været en del af Coloplast's ledelsesteam i mere end tre år som Senior Vice President for Øvrige markeder. Inden sin tid i Coloplast var Paul direktør for Østeuropa, Mellemøsten, Afrika og Indien i Stryker International, og forinden var han vicedirektør for ortoklinisk diagnostik og vicedirektør for Ethicon Endo kirurgi & avancerede sterilisationsprodukter hos Johnson & Johnson. Paul Marcun har for nylig været direktør for kirurgiske arbejdsprocesser hos Getinge.

Paul er bachelor i Veterinærvidenskab (Hons.) fra Melbourne Universitet og har en master i forretningsadministration fra University of Technology i Sydney. Paul er australsk og britisk statsborger og er født i 1966.

Med venlig hilsen
Coloplast A/S  

Lars Rasmussen, President & CEO

Vedhæftet fil

11_2018_Paul Marcun tiltræder som direktør i Coloplast

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder