SF-formand Holger K. Nielsen føler sig groft manipuleret af Politiken

Udgivet den 05-09-1997  |  kl. 11:30  |  

Christiansborg--5. september--NetPosten--Politiken skriver fredag på forsiden, at SF-formand Holger K. Nielsen angriber miljøfolk. Det finder SF-formanden dybt manipulerende, skriver han i en officiel udtalelse fredag.

- Det er dybt manipulerende, når Politikens journalister i deres indledning til artiklen hævder, at jeg "kaster mig ud i et åbent opgør med de europæiske miljøorganisationer", siger han. Det passer ganske enkelt ikke.

SF-formanden understreger således, at han blot analysere den udvikling, der er sket inden for miljøorganisationer, når han til Politiken siger:

- De har ikke så meget karakter af græsrodsbevægelse som for 20 år siden. I dag indgår de i et forhandlingsspil med institutionerne både nationalt og i EU. Det er ikke nogen bebrejdelse. men det betyder, at de får et syn på det her, der svarer meget til bureaukraternes.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder