Siemens Energy får børsdebut efter udstykning fra Siemens

Udgivet den 28-09-2020  |  kl. 08:47  |  

Siemens Energy har mandag første handelsdag efter udstykningen fra Siemens.

Analytikere hos UBS ser en værdi af Siemens Energy på 18,8 mia. euro, svarende til 26 euro per aktie.

Det skriver Bloomberg News.

Omkring 46 pct. af værdien knytter sig ifølge UBS til selskabets ejerandel i Siemens Gamesa Renewable Energy, mens 54 pct. udgøres af gasturbine-forretningen.

Ifølge UBS burde aktien i Siemens AG, som fredag lukkede i 111,68 euro, efter udstykningen blive justeret ned med omkring 12 euro per aktie.

Siemens Energy vil på debutdagen være en del af DAX-indekset, men kun denne ene dag.

Siemens AG har fra starten af en ejerandel i Siemens Energy på 45 pct., inklusive 10 pct. der går til selskabets moderselskabets pensionsfond, men planen er med tiden at sælge de resterende 35 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder