SIS International nedjusterer forventningerne til regnskabet

Udgivet den 10-02-1999  |  kl. 15:48  |  

København--10. februar--NetPosten--I årsberetningen for SIS International udsendt den 7. oktober 1998 forventedes der på koncernbasis en stigning i omsætning og resultat af primær drift på mellem 10 og 15 pct. for regnskabsåret 1998/99, forudsat stabile konjunkturer.

Halvårsregnskabet, der er under udarbejdelse, og som behandles af bestyrelsen og forventes offentliggjort den 24. februar, giver anledning til at nedjustere disse forventninger, fremgik det onsdag af en fondsbørsmeddelelse.

Perioden fra 1. oktober 1998 har været præget af stagnation på næsten alle markeder. Denne tendens synes at fortsætte efter årsskiftet, og der forventes nu en en osmætning for 1998/99 for koncernen på ca. 295 mio. kr., svarende til en stigning på 4 pct.

Moderselskabet har gennem de seneste år styrket organisationen, navnlig på afsætningsområdet. Distribution til flere lande et under omlægning fra lokale distributører til betjening af udenlandske forhandlere direkte fra Danmark. Selskabet forventer at satsning på¨afsætnings- og kundeserviceområdet vil være en fordel på længere sigt, men investeringen påvirker resultatet negativt på kort sigt. Resultatet af primær drift forventes reduceret til ca. 8,5 mio. kr. for halvåret.

Halvåret har desuden været præget af den stærke danske krone, som bevirker, at resultaterne i de udenlandske datterselskaber reduceres i forhold til sidste år, samt tab og nedskrivninger i det 25 pct.-ejede tyske selskab Fröscher på ca. 3,7 mio. kr. På grund af det relativt svage børsmarked i sidste halvår 1998 har selskabet ikke fundet det hensigtsmæssigt at realisere værdipapirer. Der forventes ikke realiseret væsentlige avancer på værdipapirbeholdningen i 2. halvår, hvorfor koncernresultatet før skat forventes at blive ca. 10 mio. kr.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:03 USA/tendens: Overvejende positive forventninger til endnu en regnskabstung handelsdag
13:38 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
13:16 Europa/aktier: Stiler mod tredje rekorddag efter kavalkade af regnskaber
12:17 Obligationer/middag: Indledende rentefald udvides frem mod rentemøde
11:54 Aktier/middag: Svag opvind trods nedtur for Nordea og Ambu
11:31 DI om flad vækst i eurozonen: Giver plads til rentesænkninger fra ECB
11:15 Mærsk kan notere sig faldende priser på containerfragt
11:07 Techgiganters regnskaber får blandet modtagelse
10:58 Nordea topchef: Mindre aktietilbagekøbsprogrammer giver fleksibilitet til opkøb
10:35 ALK's tablet mod husstøvmideallergi får anbefaling af britisk lægemiddelråd
10:20 Ambus topchef er tilfreds med en stærk start på året - politisk udvikling i USA følges tæt
10:09 Tysk økonomi i backgear i fjerde kvartal
09:13 Aktier/åbning: Ambu-aktie sendes ned efter kendt regnskab - Mærsk vinder på konkurrentnyt
09:00 Lundbeck melder om positive resultater fra studie med epilepsimiddel
08:54 Obligationer/åbning: Renten dykker let frem mod ECB-møde og efter fastholdt rente i USA
08:20 Schweizisk urkoncerns overskud styrtdykker
08:17 Ambus endelige regnskab indeholder småt med nyheder: Sydbank spår ingen kurspåvirkning
08:15 Dansk arbejdsløshed lå på 2,9 pct. hele året
08:07 Aktier/tendens: Ambu og Nordea stjæler scenen med tal - Netcompany fortsat i fokus
07:47 Ambu bekræfter stærkt første kvartal og opjusterede forventninger