SKAKO resultat lavere end ventet

Udgivet den 24-04-2008  |  kl. 12:03  |  

SKAKO Industries har i årets første kvartal opnået et bruttoresultat på 28,9 mio. kr. mod 28,3 mio. kr. samme periode sidste år. Det oplyser selskabet.

Og det er lavere end ventet, men man fastholder alligevel forventningerne til resten af året.

- Koncernens har haft højere omsætning end sidste år, men resultatet er lavere end forventet, væsentligst på grund af engangsomkostninger. Med baggrund i det høje aktivitetsniveau i koncernens forretningssegmenter og en god ordresituation fastholdes forventningerne til året, som meddelt i årsrapporten for 2007 - en koncernomsætning på ca. 700 mio. kr. og et resultat før skat i niveauet 40 mio. kr., skriver selskabet.

Resultatet af primær drift endte på 2,5 mio. kr. mod 4,4 mio. kr. i samme periode sidste år. Det lavere resultat skyldes engangsomkostninger i størrelsesordnen 2 mio. kr.

/lk

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder