Skatteministeren afviser Enhedslistens skatteudspil

Udgivet den 22-02-2001  |  kl. 13:03  |  

København--22. februar--NetPosten--Skatteministeriets beregninger af Enhedslistens skatteudspil viser, at det vil slå hårdt ned på over 900.000 danskere, der tjener mere end 300.000 kroner om året. De vil med Enhedslistens udspil i gennemsnit skulle betale næsten 9.000 kroner mere om året i skat.

Men det er ikke kun danskere med indkomster over 300.000 kroner om året, der skal betale mere i skat ifølge Enhedslistens skatteudspil. Enhedslisten vil nemlig sænke grænsen for, hvornår man skal betale topskat med cirka 46.000 kroner til knap 268.000 kroner. Det vil betyde, at 475.000 flere erhvervsaktive danskere end i dag kommer til at betale topskat. Dermed vil halvdelen - eller knap 1,4 millioner - af de erhvervsaktive danskere skulle betale topskat.

- Forslagene i Enhedslistens skatteudspil er ikke den rigtige vej at gå, når Danmark i dag mangler arbejdskraft. Forslagene vil svække regeringens bestræbelser på at øge udbuddet af arbejdskraft i Danmark, mener skatteminister Frode Sørensen (S).

Enhedslistens skatteudspil lægger desuden op til at begrænse rentefradraget til et maksimum på 125.000 kroner.

- Et sådant tiltag vil skævvride boligmarkedet. Det vil blive langt vanskeligere for førstegangskøbere at få egen bolig. Og det vil blive dyrere for de, der for nylig har købt bolig. Det er efter regeringens mening ikke det rigtige at gøre. Boligmarkedet er i forvejen vanskeligt at komme ind på for de unge, slutter Frode Sørensen.



Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus
08:06 NKT OVERBLIK Q3: Bedre tredje kvartal end ventet har drevet oppræcisering
07:53 ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund
07:45 Ambu løftes til "køb" hos Nordea
07:43 Råvarer: Udsigt til større produktion og svag efterspørgsel sænker oliepriserne
07:38 Vestas får sænket anbefalingen til "hold" af tysk finanshus
07:22 Obligationer/tendens: Små renteløft i sigte efter sene amerikanske plusser
07:09 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea efter regnskab
06:41 Novo får skåret kursmål af Argus
06:40 Asien: Uvished præger aktiehandlen efter amerikanske inflationsdata