Solar: Bestyrelsesformand sælger alle A-aktier til storaktionær

Udgivet den 04-06-2019  |  kl. 14:32  |  
Arkiv: Foto

Bestyrelsesformanden i Solar, Jens Borum, har tirsdag solgt alle sine A-aktier i Solar til Fonden af 20. december, der er storaktionær i service- og sourcing virksomheden.

Aktierne er solgt for omtrent 2,4 mio. kr., skriver Solar i en meddelelse.

A-aktierne i Solar er ikke børsnoteret, og overdragelsesprisen er fastsat til 325,273 kr. per aktie, hvilket er baseret på gennemsnitskursen på B-aktien de fem seneste handelsdage, skriver selskabet.

Fonden af 20 december har nu en ejerandel på 16,90 pct. samt en stemmeret på 60,04 pct.

Jens Borum siger i meddelelsen, at salget sker for at samle alle A-aktier i fonden, som har til formål at støtte selskabets udvikling.

Formandens beholdning af B-aktier er uændret.

Solar-aktien handles tirsdag eftermiddag 1,6 pct. lavere i 313 kr.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  insiders dealing❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder