Solgt på 76 dage

Udgivet den 31-05-2015  |  kl. 07:00  |  

Hus, villa, parcelhus, villavej, hæk, tag. Foto: David Buchmann (Boligsiden.dk)

I Albertslund får støvet ikke lov til at lægge sig på til salg-skiltene. Her bliver husene nemlig solgt på bare 76 dage i gennemsnit, og så hurtigt går det ingen andre steder i landet. På landsplan tager det 215 dage at få solgt en villa eller et rækkehus, men i københavnsområdet generelt og på den københavnske vestegn i særdeleshed er salgstiderne helt i bund. Først på en 17. plads over de hurtigst sælgende kommuner, dukker Aarhus op, som den første kommune, der ikke ligger i københavnsområdet.

 

”Københavnsområdet er præget af et faldende udbud og en stigende efterspørgsel. Det presser salgstiderne helt i bund. Ser man på den hurtigst sælgende fjerdedel af alle villaer i Købehavns omegn, blev de i april solgt på bare 11 dage i gennemsnit. Så hurtigt er det ikke gået siden vi begyndte at måle i januar 2009. Der er virkelig skruet op for tempoet omkring København”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Noget af det, Albertslund kan lokke med, er først og fremmest lave huspriser. Den gennemsnitlige salgspris for en villa i Albertslund lå i april på 16.487 kroner pr. kvadratmeter, og dermed har Albertslund ikke bare de hurtigste salgstider men også københavnsområdets laveste salgspriser. Med en placering kun 14 kilometer fra Rådhuspladsen og med huspriser, der ligger små to millioner kroner under niveauet i Københavns Kommune for en standardvilla, er der ikke noget at sige til, at de få udbudte huse i Albertslund bliver revet væk.

 

Top 10

Salgstid for villa/rækkehuse i april 2015

  1. Albertslund: 76 dage
  2. Rødovre: 87 dage
  3. Tårnby: 87 dage
  4. Hvidovre: 97 dage
  5. Købehavn: 98 dage
  6. Brøndby: 103 dage
  7. Lyngby-Taarbæk: 106 dage
  8. Dragør: 111 dage
  9. Furesø: 115 dage
  10. Ishøj: 117 dage
Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

15:49 Amerikanske indkøbschefers tillid ligger højere end ventet i december
15:43 USA/åbning: Tesla går mod strømmen i grøn start på året
15:41 Telsa falder på Wall Street efter skuffende produktionstal
15:13 Telsa falder i formarkedet efter skuffende produktionstal
14:51 DZ Bank siger nu "køb" til Vestas
14:44 Norsk energigigant får mia.-finansiering til USA-projekt med Vestas møller
14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret