Sommervej er landets dyreste

Udgivet den 07-11-2016  |  kl. 05:00  |  

Ifoelge Realkreditraadet afdrager flere boligejere til tiden

Når Sommervej konkurrerer mod Vintervej, Aprilvej og andre veje med måneds- eller årstidsnavne, har Sommervej de absolut højeste udbudspriser. Der bliver forlangt intet mindre end 4,3 millioner kroner i gennemsnit for de otte villaer, der er til salg netop nu på Sommervej. Det gør Sommervej til landets dyreste årstidsvej.

 

"Der er en Sommervej både i Charlottenlund og i Skagen. Villaerne, der ligger der, hører til i den absolut dyre ende og er med til at trække priserne op", siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Junivej tager prisen som landets billigste årstidsvej. Her ligger udbudsprisen på bare 1,1 millioner kroner. Til gengæld dækker statistikken også kun over et enkelt hus.

 

"Når vi ser på årstidsvejene, er det begrænset, hvor mange huse der er til salg lige nu og her, så det er klart, at udbudspriserne skal tages med et gran salt", siger Birgit Daetz.

 

Varme veje hitter

Når det så er sagt, så er der lidt mere at komme efter, når man ser på salgstiderne over de seneste seks år. Og her bliver det også tydeligt, hvor boligkøberne har deres præferencer. Vejene med de lune navner topper nemlig listen med Aprilvej i spidsen. Her er husene blevet solgt på 106 dage i gennemsnit i de seneste seks år. Men også Junivej, Sommervej, Augustvej og Martsvej klarer sig rigtig godt med korte salgstider. Februarvej kommer ind på en overraskende andenplads med en salgstid på bare 115 dage, som er langt under gennemsnittet for de "kolde veje".

 

For kulden trænger ind på veje som Decembervej, hvor salgstiden er helt oppe på 328 dage i gennemsnit, mens Januarvej bliver noteret for 253 dage, og Novembervej hænger i med en gennemsnitlig salgstid på 159 dage. Men hvad de kolde veje ikke har i salgstider, vejer de op i udbudspriser. Flere af vintervejene scorer nemlig højt på udbudsprisbarometret, hvor både Efterårsvej, Decembervej og Novembervej hører til de dyreste årstidsveje. De høje priser kan også være afgørende for salgstiden - uden at det dog påvirker Sommervej, der ikke bare er dyr; den sælger også hurtigt, nemlig på bare 118 dage i gennemsnit.

 

"Vi vælger naturligvis ikke hus efter vejnavnet, men nogle vejnavne appellerer måske mere bredt end andre. Sommervej lyder dejligt, mens Syrefabriksvej nok er en af dem, man lige studser over. Decembervej placerer sig nok et sted midt imellem", griner Birgit Daetz.

 

Top 5: Dyreste årstidsveje (udbudspriser, villa)

  1. Sommervej: 4,3 mio kr.
  2. Efterårsvej: 3,4 mio kr.
  3. Augustvej 3,3 mio. kr.
  4. Decembervej: 3,2 mio kr.
  5. Novembervej: 2,9 mio kr.

 

Top 5: Hurtigst sælgende årstidsveje (salgstid, villa)

  1. Aprilvej: 106 dage
  2. Februarvej: 115 dage
  3. Junivej: 116 dage
  4. Sommervej: 118 dage
  5. Augustvej: 121 dage
Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

12:58 Europa/aktier: Bilaktier gør lille comeback efter EU gør det muligt at indføre told
12:44 Novo: Underleverandørs fabrik har brudt FDA-regler - Reuters
12:36 Europæiske bilaktier i lille comeback efter mulig højere told på kinesiske elbiler
11:40 Obligationer/middag: Renten stiger i spændt marked inden amerikansk jobrapport
11:38 Aktier/middag: Mærsk får klø efter afblæst strejke mens DSV's aktiesalg giver optur
11:07 Novo får skåret kursmålet med en halvtredser hos Nykredit
10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV