DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse

Udgivet den 04-10-2024  |  kl. 09:16  |  
DSV - Lager

DSV brager i vejret fredag morgen oven på en særdeles succesrig kapitalforhøjelse, der vidnede om massiv efterspørgsel efter transportaktien fra professionelle investorer, som pensionskasser og fonde.

Efter godt ti minutters handel er DSV steget 8,1 pct. til 1524,50 kr.

DSV annoncerede torsdag aktiesalget, som skal være med til at finansiere købet af Schenker for 107 mia. kr.

Emissionen blev overtegnet og ganske opsigtsvækkende gennemført helt uden rabat til kurs 1410,50, hvilket også var lukkekursen torsdag.

Med andre ord lykkedes det altså for DSV at sælge aktier for 37,3 mia. kr. uden at lokke med rabatter. Og DSV kunne at dømme efter, at emissionen blev overtegnet, umiddelbart have rejst endnu flere penge.

- Det er ikke overraskende, at DSV kan sælge aktier. Heller ikke at det kan sælge mange aktier hurtigt. Det er dog tæt på en sensation, at DSV kan lave en kapitaludvidelse på få timer på 5 mia. euro, som bliver solgt helt uden et prisnedslag.

- Det viser, hvor stor tillid investorerne har til, at DSV kan gøre det igen: Succesfuldt at integrere en anden og meget stor virksomhed indenfor en kortere årrække, skriver Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet i en kommentar.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:18 DSV's finansdirektør: Kapitalforhøjelse mødt af meget stor interesse
10:16 Britisk pubkæde belønnes for pænt resultat og genoptaget udbytte
09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause
06:34 Trygs kursmålet løftes 6 pct. af Citi
06:34 Vestas får sænket kursmålet til 151 kr. fra 165 kr. af JP Morgan