Sophus B fastholder salgs- og resultatskøn for 2001
Sophus Berendsen fastholder sine forventninger til udviklingen i omsætning og resultat i regnskabsåret 2001, oplyser selskabet tirsdag i forbindelse med kvartalsregnskabet.
EBITA-marginalen, som i 2000 var på 9,4 pct., forventes forbedret med knap 0,5 pct. Omsætningen for 2001 ventes at blive 3,8-3,9 mia. kr. inklusive en organisk vækst på 5-6 pct.
De finansielle poster ventes at ligge på niveau med året før, dog ekskl. den opnåede gevinst ved salg af investeringsejendomme i 2000. Hertil kommer effekten af opkøb efter den 22. maj 2001.
Forventningerne forudsætter, at valutakurserne holder sig på det nuværende niveau resten af året.