Spansk fly sandsynligvis ikke kapret

Udgivet den 29-08-2012  |  kl. 14:58  |  

Der var onsdag rygter om, at et spansk fly fra Malaga med 117 passagerer ombord til Shiphol i Holland var blevet kapret, og det hollandske forsvar sendte to F16-fy i luften.

Men lige nu forlyder det fra det spanske selskab Vueling Airline, at det var miskommunikation mellem flyet og de hollandske lufthavnsmyndigheder, der var baggrunden.

Der var ingen radiokontakt med flyet i et stykke tid, efter det fløj ind i hollandsk luftrum.

NPinvestor.dk følger sagen 

Udgivet af: MLykke