Spansk modetøjgigant slår akkurat forventningerne

Udgivet den 15-09-2021  |  kl. 07:41  |  

Den spanske modetøjgigant Inditex kom ud af første halvår med marginalt bedre resultater end ventet af analytikere.

Omsætningen landede på 11,94 mia. euro i halvåret, der løb fra februar til og med juli. Analytikere havde ventet en omsætning på 11,85 mia. euro ifølge Bloomberg News.

Driftsresultatet, EBIT, blev 1,69 mia. euro mod estimeret 1,67 mia. euro.

Netsalget steg i perioden med 36 pct. fra første halvår af 2020/21 og med hele 137 pct. fra februar-juli 2019, inden coronapandemien ændrede forbrugernes indkøbsvaner.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Relaterede nyheder