Spansk regering søger bred opbakning til Catalonien-svar

Udgivet den 03-10-2017  |  kl. 06:44  |  

Den spanske regering søger bred politisk opbakning til et svar på den vanskelige situation, efter at Catalonien har afholdt en folkeafstemning om løsrivelse.

Premierminister Mariano Rajoy har mandag talt med lederne af socialistpartiet og midterpartiet Ciudadanos, hedder det i en pressemeddelelse fra regeringen.

På de møder har Rajoy vist vilje til at drøfte oplæg fra de andre partiet i parlamentet.

Regeringslederen takker desuden europæiske kolleger for at udtale støtte til respekten for den spanske forfatning.

Catalonierne stemte søndag om løsrivelse på en dag præget af voldsomme sammenstød mellem catalonierne og politiet.

Centralregeringen i Madrid havde for forhånd fordømt afstemningen og erklæret den ulovlig.

Omkring 90 procent af vælgerne stemte for løsrivelse. Det var dog ikke alle, der fik adgang til at stemme. Valgurner blev konfiskeret, og valgsteder blev blokeret af politiet.

/ritzau/Reuters

Redaktion

Relaterede nyheder