Spks. Himmerland overtager Vokslev Sogns Spare- og Lånekasse
Sparekassen Himmerland overtager aktiviteterne i Vokslev Sogns Spare- og Lånekasse med virkning fra 1. oktober. Det skriver Sparekassen Himmerland i en meddelelse, som dog pointerer, at overtagelsen er betinget af godkendelse af repræsentantskabet i Vokslev Sogns Spare- og Lånekasse.
Det samlede forretningsomfang af de overtagne aktiviteter andrager ca. 30 mio. kr., og overtagelsen forventes derfor ikke at få væsentlig indflydelse på Sparekassen Himmerlands balance, driftsresultat og nøgletal for 2012.