Stor milepæl for SPENN selskab som er godkendt til at modtage VISA transaktioner
Bank of Zambia godkender VISA-kort transaktioner på SPENN's datterselskab Kazang's Point of Sale enheder.
Point of Sale (POS) enheder er små betalingsautomater som bruges til online betaling med bl.a. betalingskort og mobilbetalinger, som når man f.eks. køber sine varer i butikker, penge overførsler mm.
Dette markerer en stor milepæl for både Kazang og SPENN, og giver en stærk konkurrencefordel i markedet. SPENN, som ejer 60 % af Kazang, understreger at en positiv udvikling for Kazang samtidig betyder en positiv udvikling for SPENN.
Kazang Zambia, som i forvejen behandler mere end 6 millioner transaktioner om måneden, eller cirka 200.000 transaktioner dagligt, driver i alt 25.000 Point of Sale enheder, hvor 15.000 af disse enheder bruges aktivt dagligt i hele Zambia.
I øjeblikket har Zambia 41.000 Point of Sales enheder på tværs af alle dets banker, hvor de 15.000 aktivt brugte terminaler, der drives af Kazang, derved repræsenterer en betydelig andel af det samlede marked. Med 12 års operationel erfaring i Zambia er Kazang ikke kun den største betalingsaggregator i landet, men har også ekspertisen og viden til at håndtere kortbetalinger.
I øjeblikket genererer Kazang en månedlig omsætning på cirka 1.900.000 USD, hvilket resulterer i en bruttofortjeneste på cirka 360.000 USD uden - at fremtidige indtægter fra VISA transaktioner er indregnet. Med introduktionen af VISA transaktioner forventes bruttoavancen at stige med cirka 100.000 USD om måneden for hver 5.000 enheder, der tilbyder VISA-kort. Dette svarer til en forventet samlet stigning i bruttoavancen på USD 300.000 over en udrulningsperiode på fem måneder. Denne stigning understreger dette initiativs betydelige potentiale for både Kazang og deres kunder.
Kazang planlægger desuden at udrulle yderligere 15.000 Point of Sale enheder i det kommende år, hvilket vil forbedre markedspositionen og serviceleverancer.
CEO for SPENN Jens Glaso kommenterer,
"Vi gør betydelige fremskridt i retning af at revolutionere det finansielle marked i Zambia. Det vellykkede opkøb og integration af Kazang i SPENN, kombineret med den betydelige stigning i implementeringen af nye Point of Sale enheder, giver os et robust grundlag for fremtidig vækst."
CEO for Kazang Leon de Wit siger at,
"Dette er et monumentalt øjeblik, ikke kun for Kazang, men for hele nationen Zambia. Autorisationen til at behandle VISA-transaktioner på vores Point of Sale enheder betyder en af de største VISA udrulninger i Zambias historie. Det understreger vores forpligtelse til at demokratisere adgangen til vitale finansielle tjenester og fremme den digitale transformation af hele landet. Vi deltager ikke blot i denne transformation, vi leder det."
SPENN Technology' aktier handles på Nasdaq First North Growth Market med ticker symbol SPENN og i USA på OTC Markets OTCQX med ticker symbol SPNNF.
Tags: SPENN❯