Svend Sigaard forlader Vestas - Ditlev Engel ny direktør

Udgivet den 25-10-2004  |  kl. 11:07  |  

Administrerende direktør i Vestas Wind Systems, Svend Sigaard har meddelt bestyrelsen, at han ønsker at fratræde sin stilling efter generalforsamlingen den 25. april 2005 – senest den 1. juni 2005.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse mandag.

Bestyrelsen har udnævnt Ditlev Engel (40 år) til ny administrerende direktør i selskabet fra samme tidspunkt. Ditlev Engel kommer fra Hempel A/S, hvor han har været ansat i 20 år og i de seneste 4½ år i stillingen som administrerende direktør.

- Efter 15 år som økonomiansvarlig og yderligere 3 år som administrerende direktør i Vestas med en fantastisk udvikling i alle årene synes det at være det rette tidspunkt at få andre kræfter til, udtaler Svend Sigaard og fortsætter:

- Integrationen af Vestas og NEG Micon er en meget vigtig opgave, som i det væsentlige forventes at være gennemført i foråret 2005, og derfor er tidspunktet for direktørskifte rigtigt.

Direktionen i Vestas Wind Systems består udover ovennævnte af teknologidirektør Mogens Filtenborg (47 år), salgsdirektør Jens Anders Jensen (47 år), produktionsdirektør Knud Andersen (49 år) og økonomidirektør Henrik Nørremark (38 år).

- Med valget af Ditlev Engel, der har stor international erfaring, som ny administrerende direktør, og en i øvrigt velkvalificeret direktion, har bestyrelsen sikret sig, at der i selskabets daglige ledelse fortsat er fokus på profitabel vækst. Med sammenlægningen af Vestas og NEG Micon er Vestas godt rustet til at fastholde sin position som verdens førende i vindkraftindustrien, fastslår Svend Sigaard.

- Frem til direktørskiftet fortsætter Svend Sigaard sit arbejde som hidtil, og det er således for tidligt at takke ham for den kæmpe indsats, han gennem de seneste 18 år har gjort for Vestas, udtaler bestyrelsesformand Bent Carlsen og tilføjer:

- Vi har i bestyrelsen fuld forståelse for, at Svend vil prøve nye opgaver, herunder bestyrelsesarbejde.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU
10:34 Boozt får banet vejen for at genansøge om forenklet momsregistering i Norge