Svenske SEB falder efter større tilbagegang i renteindtjeningen end ventet

Udgivet den 24-10-2024  |  kl. 10:15  |  

Det går ikke ustraffet hen hos investorerne, at den svenske storbank SEB har skuffet med udviklingen i den vigtige post for nettorenter i tredje kvartal.

Efter en times handel torsdag er SEB-aktien faldet 4,8 pct. til 150,90 svenske kr., mens de store svenske bankrivaler Swedbank og Handelsbanken også presses af stemningen og sendes ned med henholdsvis 1,7 og 1,1 pct.

SEB's nettorenteindtægter faldt i tredje kvartal med 9,7 pct. fra samme periode sidste år til 11,06 mia. svenske kr. Det var et større fald end ventet af analytikerne, der ifølge Bloomberg News havde regnet med indtægter på 11,31 mia. svenske kr.

Onsdagens regnskaber fra Swedbank og Handelsbanken viste modsat højere nettorenteindtægter end ventet, hvilket der på dagen blev kvitteret for med pæne kursstigninger til de to banker på henholdsvis 5 og 8 pct.

Der var også en positiv afsmitning på SEB, der steg 1,8 pct., da investorerne nærede håb om, at den også kunne overaske positivt med sine tal for tredje kvartal.

.\\˙ MarketWire

Flemming Thestrup Andersen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:52 Amerikansk jobvækst er fortsat moderat - og giver plads til laver renter omkring sommer
14:41 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:36 Amerikansk jobrapport viser fortsat styrke og lavere lønvækst end ventet
14:32 STG får sænket anbefalingen til "hold" hos Carnegie efter årsregnskab
14:25 USA/tendens: Chokket har lagt sig - prop i amerikanske aktiefald før vigtige jobtal
14:15 EU vil fremskynde gennemgang af banksektoren i frygt for amerikansk dominans
13:19 Europa/aktier: Tysk kemikoncern dykker på planer om aktiesalg i rødt marked
12:17 Obligationer/middag: Renterne dykker forud for vigtig jobrapport
12:02 Aktier/middag: Amerikansk nedtur smitter af på danske aktier - Vestas og Rockwool dykker
11:39 Saudi Aramco sænker oliepriserne i Asien inden møde i Opec
11:29 Eurozonens økonomi voksede mere end først antaget i fjerde kvartal af 2024
09:39 North Media ender lavere end ventet efter nedskrivning af svensk forretning
09:14 Aktier/åbning: Ny dag i rødt med Novo og Mærsk som dødvægt
09:11 Rockwool-aktiens store stigning giver god anledning til at sælge vurderer Danske Bank
08:46 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for vigtig jobrapport
08:41 Dansk industriproduktion hang i bremsen grundet stort fald i produktionen af medicin
08:22 Aktier/tendens: Mærsk kan slå bak i ventet surt marked
08:11 Tyske fabriksordrer viser skuffende dyk i januar
08:09 Mærsk kan se fortsat fald i rateindeks
07:52 Råvarer: Oliepriserne er på vej mod største ugentlige fald siden oktober