Svinepriserne stiger med 30 øre

Udgivet den 03-06-1999  |  kl. 15:49  |  

København--3. juni--NetPosten--Også i næste uge stiger noteringen for svin - denne gang med 30 øre. I sidste uge steg prisen med 20 øre. Fra mandag den 7. juni bliver prisen dermed 7,10 kr./kg., oplyste Danske Slagterier torsdag.

Årsagen til stigningen skal primært findes i et stigende prisniveau for saltede midterstykker til det engelske baconmarked. Ligeledes ses svagt stigende priser på saltede skinker. Ellers er der tale om uændrede priser til de øvrige markeder.

Til tredjelandemarkederne handles der stadig pæne mængder - især til det asiatiske marked. Dog går det mere trægt med handlen til Rusland.

Udgivet af: NPinvestordk