Sydbank-analytiker om Vestas-aktien: Vi kan få en helt speciel oplevelse i dag

Udgivet den 05-02-2025  |  kl. 08:54  |  
Arkiv: Foto

Der er bestemt liv i Vestas endnu, og der er lagt i kakkelovnen til "en helt speciel oplevelse i dag", når aktiemarkedet åbner.

Det er vurderingen fra Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, efter at den danske vindmølleproducent onsdag har fremlagt overbevisende tal for fjerde kvartal.

Samtidig sender Vestas "ekstremt stærke signaler" om at sætte gang i et aktietilbagekøbsprogram og udlodde udbytte til aktionærerne.

- Der er nogle ting, der indikerer, at vi vil få en helt speciel oplevelse i dag, siger Jacob Pedersen.

Selvom prognosen for 2025 var klart til den svage side, hvor midtpunktet af intervallet lå mere end 20 pct. lavere end ventet, så er der ifølge analysechefen andre faktorer, som klart opvejer.

- Dét, at aktien i forvejen er mørbanket, og at vi får en meget stærk afslutning på 2024, samt at vi får indikationer på aktietilbagekøb og udbytte, som viser at Vestas har tillid til fremtiden. Det kan være med til at løfte aktien, siger han.

I fjerde kvartal omsatte Vestas for 6141 mio. euro mod 4771 mio. euro i samme periode sidste år, og driftsresultatet, EBIT, før særlige poster steg til 759 mio. euro fra 191 mio. euro.

Dermed blev driftsmarginen også løftet markant til 12,4 pct. fra 4,0 pct.

Analytikerne havde ifølge et estimat indsamlet af Vestas selv ventet en omsætning på 5868 mio. euro, et driftsresultat på 672 mio. euro og en EBIT-margin på 11,5 pct.

På bundlinjen kan Vestas desuden fremvise et overskud i kvartalet på 598 mio. euro, mens estimatet hos analytikerne lød på 493 mio. euro.

.\\˙ MarketWire

Christian Iversen Kielberg

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler