Sydbank fastholder Akkumuler-anbefaling på SAS

Udgivet den 26-11-1997  |  kl. 12:57  |  

Aabenraa--26. november--NetPosten--Overskuddet før skat i SAS steg i årets første 9 måneder til 1,753 mia. SEK mod 1,452 mia. SEK i tilsvarende periode af 1996. Resultatet var i overensstemmelse med markedsforventningerne. Det skriver Sydbank i en ny aktieanalyse af SAS.

Regnskabet bekræfter Sydbanks forventninger om, at SAS generelt formår at fastholde sine markedsandele til trods for den skærpede konkurrence inden for lufttrafikken. Sydbank fastholder derfor sin Akkumulér anbefaling på aktien, hvilket især skyldes følgende forhold:

*SAS har et godt tag i de lukrative erhvervskunder, hvilket især skyldes fleksible og attraktive rejsemuligheder kombineret med et omfattende bonusprogram.

*Gevinsten ved deltagelsen i Star Alliance vil i de kommende år vokse betydeligt i takt med, at samarbejdet bliver fuldt implementeret.

*SAS vil i 1998 opnå den fulde effekt af de rationaliseringer og produktivitetsforbedringer, som selskabet har foretaget eller er i færd med at foretage.

Sydbank har på baggrund af 9 måneders regnskabet opjusteret EPS-estimaterne for 1997 og 1998 til 8,2 kr. og 9,2 kr. mod tidligere 7,7 kr. og 8,7 kr.

Udgivet af: NPinvestordk