Sydbank nedjusterer - taber penge på Better Energy
Den kriseramte solcellevirksomhed Better Energy er årsagen til, at Sydbank skruer ned for årets overskud. Banken kan tabe op mod 450 mio. kr. på, at Better Energy er gået i rekonstruktion - og i samarbejde med skifteret og kreditorer skal arbejde på at finde en udvej for selskabet.
Og de 450 mio. kr. i øgede udskrivninger - eller tab - presser sydbank, der nu ser et overskud i år skat på 2700-2900 mio. kr. mod før 2800-3100 mio kr.
Sydbank-aktien ligger efterfølgende med et dyk på 5,3 pct. i 363,40 kr. sammenlignet med et fald på 0,4 pct. før nedjusteringsmeddelelsen.
Better Energy begærede tidligere torsdag rekonstruktion for de to selskaber Better Energy Holding A/S og Better Energy A/S.
- Andet halvår af 2024 endte med at være en perfekt storm af negative markedsforhold, mindsket investor-appetit og udskudte betalinger fra nøglepartnere, begrunder Better Energy skridtet med.
I 2025 vil der komme "fuld fokus på fortsat at skabe værdi, samt sikre tilstrækkelig arbejdskapital for hurtigst muligt at genskabe bæredygtig drift og dermed erklære rekonstruktionerne for succesfulde."
- Begæringen om rekonstruktion skal ses i lyset af de udfordringer, der er forbundet med en kapitalintensiv branche, hvor timing af kapitaltilgængelighed spiller en stor rolle, skriver selskabet.
Ifølge Finans.dk ejer ATP 15 pct. af Better Energy.
Better Energy er et vedvarende energiselskab, der bygger på solenergi. Selskabet udvikler, bygger, ejer og driver vedvarende energiparker.
Selv skriver Better Energy, at selskabet er "en af de hurtigst voksende leverandører af solenergi i Nordeuropa".
.\\˙ MarketWire
Tags: Profit warning❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›