Target-shortsælgere bløder efter aktiehop på 20 pct.

Udgivet den 22-08-2019  |  kl. 08:21  |  

Short-sælgere af aktien i den amerikanske detailkæde Target led onsdag massive tab på papiret, efter at selskabets positive halvårsregnskab sendte aktien til vejrs.

Det skriver Financial Times.

Humøret var formentlig højt hos Target onsdag, da selskabet med et bedre end forventet salg og resultat kunne opjustere sine forventninger til året. Detailkæden ser nu et resultat per aktie på mellem 5,90 og 6,20 dollar mod det tidligere interval på 5,75 og 6,05 dollar.

Stemningen er dog formentlig en anden blandt short-sælgere af aktien, der samlet set oplevede tab for 500 mio. dollar som følge af regnskabet, som endte med at sende selskabets aktiekurs op med 20 pct. onsdag.

- Det har været et hårdt slag for mange short-sælgere. De skal satse på, at prisen falder de kommende dage, for at se om deres short-positioner styrkes i stedet for at droppe dem i dag, siger Ihor Dusaniwsky, researchchef i S3 Partners, til Financial Times.

Short-positionerne mod detailkæden var ellers steget betydeligt i ugen forud for offentliggørelsen af regnskabet - en tendens, der ifølge markedsdata fra IHS Markit er en gentagelse fra de tidligere kvartaler.

Short-tabet rangerer ifølge Financial Times blandt årets største sammen med tab på blandt andet Apples aktie.

/ritzau/FINANS

Anders Krog Kristiansen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
13/09/19

 
9,77%
 
13/09/19

 
7,36%
 
13/09/19

 
4,49%
 
13/09/19

 
4,15%
 
13/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder