Teknisk samarbejde mellem Finanstilsynet og Nationalbanken
Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank har besluttet at indlede et teknisk samarbejde om indsamling af oplysninger fra den finansielle sektor. Samarbejdet vil betyde, at alle de oplysninger, som Finanstilsynet og Nationalbanken har brug for fra den finansielle sektor, vil blive indsamlet via en udbygget udgave af Nationalbankens elektroniske indberetningsplatform.
Nils Bernstein direktør i Nationalbanken udtaler:
- Mange institutioner i den finansielle sektor foretager jo indberetninger til både Finanstilsynet og Nationalbanken. Med samarbejdet vil institutionerne fremover kunne benytte den samme tekniske platform til begge institutioner. Det vil gøre arbejdet lettere for dem. Samarbejdet giver også et godt grundlag for hen ad vejen at se på, om der er områder, hvor vi kan koordinere vores indberetningskrav bedre.
Ulrik Nødgaard fra Finanstilsynet tilføjer:
- Beslutningen om en fælles teknisk platform er en fortsættelse af det styrkede samarbejde, som vi har opbygget i løbet af de senere år. Samarbejdet om indbe-retninger vil både være til gavn for de finansielle virksomheder og for de to institutioner.
Overgangen til den nye elektroniske indberetningsplatform vil ske gradvist i perioden 2012 til 2014.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›