Tele Danmark anker afgørelse om samtrafik
København--28. oktober--NetPosten--TeleDanmark har besluttet at anke Telestyrelsens afgørelse om samtrafikpriser for koblet samtrafik fra den 30. september til Teleklagenævnet, oplyser selskabet.
- TeleDanmark og Telestyrelsen er et langt stykke henad vejen enige om, hvilke omkostninger, der skal regnes med i samtrafikpriserne, og hvordan de omkostningsbaserede priser skal beregnes, siger adm. dir. Henning Dyremose.
Han siger, at det er af principielle årsager, man anker, idet der er tale om en ny lov, som Teleklagenævnet ikke tidligere har fortolket. TeleDanmark mener, at de har beregnet samtrafikpriserne på et korrekt grundlag, og derfor vil man have nævnet til at afgøre, hvilke afregningsprincipper, der er de korrekte.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1183
- næste ›