Tirsdagens aviser med Mærsk, Basisbank og Grundfos
BØRSEN
BILDYNASTIER HENTER MILLIARDER PÅ REKORDSALG
Det er gode år lige nu for bilforhandleren. Båden Mercedes og BMW oplever fremgang, fordi danskerne har trang til nye biler. Der har været rekordsalg af personbiler tre år i træk. Danske Bank vurderer, at baggrunden er, at befolkningen har fået flere penge. (Forside, side 6-7)
INVESTOR GØR KRISEBANK TIL INDTJENINGSMASKINE
Storinvestor i Basisbank, Lars Thuesen, har gjort den lukningstruede bank lønsom. 2015 gav et underskud på 266 mio. kr., men sidste år tjente banken 83 mio. kr. (Side 8)
TUNGE INVESTORER LADER STATSFOND ALENE OM SMÅNOTERINGER
Vækstfonden vil kickstarte det danske marked for små børsnoteringer, men over en bred kam er meldingen fra pensionskasserne, at de ikke vil være med. Der skal være en vis størrelse i det, før det er interessant. (Side 12)
EU SIGER JA TIL MÆRSKS TYSKE MILLIARDOPKØB
Mærsk har fået en betinget godkendelse fra EU-Kommissionens konkurrencemyndigheder til opkøbet af Hamburg Süd. Godkendelsen er betinget af, at Hamburg Süd trækker sig fra fem handelsrute-konsortier. (Side 12)
NEJ TIL AMATØRER SIKRER BYGMA VÆKST
Benhårdt fokus på professionelle håndværkere frem for gør-det-selvamatører kan nu mærkes i Bygma. Byggemarkedet har præsenteret et overskud på en kvart milliard. (Side 13)
JYSK KØKKENGIGANT LANDER TRECIFRET MILLIONOVERSKUD
Køkkenkoncernen Nobia Danmark klapper sig selv på skulderen efter et rekordår i 2016, hvor selskabet landede et overskud på 226 mio. kr. (Side 14)
BERLINGSKE BUSINESS
HEMMELIG ÆNDRING UDLØSER MILLIONREGNING TIL BOLIGEJERE
Københavns Kommune har i al hemmelighed ændret reglerne for tilbagekøb af byggegrunde, som en række boliger i København er underlagt. Uden varsel har det øget regningen til husejere, der vil sælge deres hus. (Forside, side 6-7)
TIDLIGERE DANISCO-CHEF GØR KLAR TIL COMEBACK I DANSK ERHVERVSLIV
Tom Knutzen, der forsvandt ud af Danmark efter salget af Danisco for fem år siden, er nu på vej tilbage til dansk erhvervsliv. Knutzen er udset til at tage over som formand for pengetanken Chr. Augustinus Fabrikker. (Side 8-9)
GRUNDFOS GÅR MOD STRØMMEN I JAGTEN PÅ DET DIGITALE GULD
Den midtjyske pumpeproducent Grundfos går egne veje i jagten på mulighederne i den digitale omstilling. Mens store virksomheder på stribe etablerer digitale innovationsafdelinger uden for virksomheden, har Grundfos ansat en digital udviklingsdirektør internt i virksomheden. (Side 10-11)
EU GODKENDER MÆRSK-OPKØB
EU-Kommissionen med konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen godkender Maersk Lines opkøb af den tyske konkurrent Hamburg Süd. Det kræves dog, at det tyske containerrederi trækker sig fra fem ruter. (Side 16)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
DANSK KØKKENFIRMA ER EN PENGEMASKINE
Der er gyldne tider i køkkenbranchen. Salget til danske forbrugere vokser eksplosivt, og det smitter af på producenterne, heriblandt køkkengiganten Nobia Danmark, der står bag kæder som HTH, Invita og Uno-form. Selskabet har løftet både omsætning og indtjening til rekordhøjde. (Forside, side 4)
BANKEN TJENER STYRTENDE PÅ AT SPEKULERE - KUNDERNE GØR IKKE
Investeringsforeningerne handler så meget med deres beholdninger, at der kun er ét ord for det: Spekulation. Og det er ikke til kundernes fordel, vurderes det. (Side 2)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯