Tirsdagens aviser med SAS og Danske Bank

Udgivet den 12-07-2022  |  kl. 06:32  |  

BØRSEN

RENTETURBULENS UDLØSER MILLIARDKLØ TIL DANSKE BANK

Danske Bank nedjusterer kraftigt forventningerne til årets resultat fra 13-15 mia. kr. til 10-12 mia. kr. Årsagen er renteuro, der giver voldsomme tab i bankens handelsafdeling og i Danica, lyder det fra administrerende direktør Carsten Egeriis. (Forside, side 6-7)

DANSK-SVENSK SAS HAR NORSK PILOTFLERTAL

Fagbevægelse kritiserer SAS for at ansætte "udlændinge" - metalforhandler erkender uheldigt ordvalg. (Side 4)

LEGETØJSGROSSIST I STÆRK VÆKST I EN ØKONOMISK USIKKER TID

Legetøjsgrossisten Maki øgede sidste år resultatet med 25 pct. efter plus 50 pct. året før. I år ses dog nedgang trods salgsvækst. (Side 5)

RECESSIONSFRYGTEN VOKSER OG SENDER RÅVAREPRISERNE NED

Flere og flere frygter, at verdensøkonomien har kurs mod en vækstnedtur - og det får nu råvarepriserne til at tage store dyk, påpeger økonomer. (Side 14)

HÅRD REGNSKABSPRØVE VENTER USA'S BØRSMARKED

Amerikanske selskaber skal tage højde for mange usikkerheder i den kommende regnskabssæson. Og det kan forårsage nye kursfald, vurderer strateger. (Side 15)

BERLINGSKE BUSINESS

REGERINGEN AFVISER KRAV OM HJÆLP MOD PRISHOP

De skyhøje priser på blandt andet fødevarer og energi får danskerne til at efterlyse kompensation fra regeringen. Ny undersøgelse fra Danske Bank viser, at 70 pct. ønsker hjælp i form af lavere afgifter. Ifølge økonomer vil det få store konsekvenser og ikke tæmme inflationen. (Forside, side 2-3)

SAS-ANSATTE BEREGNER PILOTSTREJKE SOM FORRÆDERI

To fagforeninger i SAS går nu imod strejken og langer ud efter piloterne. De skaber splittelse og kan slå det sidste søm i kisten for SAS, lyder kritikken blandt andet. Samtidig beskyldes piloterne for forræderi. (Side 6)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

VIRKSOMHEDER STIFTER GÆLD FOR AT FYLDE LAGRENE EFTER FRAGTKAOS

Gælden i danske industriselskaber er vokset med 50 pct. det seneste år. Pengene går til at klare udfordringer med stigende energipriser, transportproblemer og varemangel. (Forside, side 6-7)

SAS-AKTIONÆRER HAR REELT MISTET ALT

Reelt har de nuværende aktionærer i SAS mistet alle deres penge. Det samme har stort set også kreditorerne, vurderer to eksperter. Alligevel tror de, at SAS bliver genrejst, fordi alternativet er værre for alle. (Side 4-5)

VIRKSOMHEDSOBLIGATIONER SNIGER SIG IND PÅ DET DANSKE EJENDOMSMARKED

Svenske ejendomsselskaber har ekspanderet kraftigt i Danmark og har på koncernplan lånt 325 mia. kr. ved udstedelse af virksomhedsobligationer uden pant i mursten. (Side 8-9)

DANSKE BANKS NEDJUSTERING ER STØRRE END FRYGTET

Danske Banks kerneforretning går frem, men den store uro på de finansielle markeder har kostet banken dyrt. (Side 11)

.\\˙ MarketWire

Flemming Kruhøffer

Seneste nyheder