Tirsdagens danske avisuddrag med Bestseller, elbiler og dansk økonomi

Udgivet den 09-09-2020  |  kl. 06:58  |  

BØRSEN

BESTSELLER BETALER 81 MIO. KR. TILBAGE I CORONASTØTTE

Tøjgiganten Bestseller betaler den coronastøtte, som selskabet har modtaget, tilbage og oplyser, at det ikke bliver et "kønt regnskab." (forside + side 6-7)

INDUSTRIGIGANT LÆGGER GRØN STRATEGIPLAN TIL 2024

Haldor Topsøe er klar til at investere flere mia. kr. i en grøn omstilling over de næste fire år. Selskabet vil blandt andet satse på brintteknologier og produktion af syntetiske brændstoffer. (Forside + side 8)

DANSK EKSPORTKRISE KAN RAMME I EFTERÅRET

Selv om den danske økonomi har klaret sig rimeligt gennem coronakrisen, forudser eksperter, at den danske eksport går et hårdt efterår i møde. (Forside + side 22)

KAPITALFORVALTERE JAGTER GRØNNE AKTIEINVESTERINGER I ELBILER

Flere investorer ser varmt på aktier i selskaber, der producerer enten elbiler eller batterier til elbilerne, foruden de selskaber, der sætter ladestandere op. (Forside + 24-25)

TIDLIGERE VESTAS-FORMAND VAR IMOD ÆNDRET REGNSKABSPRAKSIS

Vestas' tidligere bestyrelsesformand var direkte imod, at Vestas tilbage i 2010 ændrede sin regnskabspraksis, oplyser han i forbindelse med sit vidneudsagn i Retten i Aarhus. Han er sammen med tidligere topchef Ditlev Engel blevet sagsøgt af en række aktionærer. (side 10)

ANALYSEHUS: DANSKE BANK HAR BRUGT MEST PÅ HVIDVASKFORBEDRINGER

Selv om flere europæiske banker har haft udfordringer med hvidvask, er det Danske Bank, der har brugt flest penge på at rette op på dem. Det fremgår af en analyse af Morningstar. (side 15)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

Flydende vindmøller kan blive det næste nye danske eksporteventyr, vurderer flere kilder. Franske Total og investeringsselskabet Macquarie har nu besluttet, at man i 2023 vil bygge første etape af en flydende havmøllepark. (Forside + side 6-7)

BESTSELLER BETALER CORONASTØTTE TILBAGE

Bestseller melder, at selskabets regnskab ser bedre ud end ventet i coronakrisen. Derfor betaler tøjgiganten sin coronastøtte på 81 mio. kr. tilbage til regeringen. (side 4)

SALGET AF ELBILER STIGER I DANMARK

Salget af danske elbiler er tiltagende, viser tal fra Danmarks Statistik. Der er i årets første otte måneder blevet solgt 5300 flere elbiler, end der blev solgt i hele 2019. (side 10-11)

DEN DANSKE ØKONOMIS OPSVING UDFORDRES FRA FLERE SIDER

Opsvinget i den danske økonomi har ramt et dødvande. Opsvinget påvirkes af en stribe dårlige nøgletal samt usikkerhed omkring brexit foruden stigende coronasmitte. (side 13)

BERLINGSKE BUSINESS

KAMMERADVOKATENS FORMAND INDKALDES TIL ADVOKATNÆVNET EFTER TV-OPTRÆDEN

Kammeradvokatens bestyrelsesformand er indklaget for Advokatnævnet på grund af sin rolle i et tv-program. Formanden kalder klagen grundløs og oplyser, at han ikke fortryder sin optræden. (Forside + side 4-5)

TILTAGENDE CORONASMITTE SKABER FRYGT FOR NY NEDLUKNING

Stigende coronasmitte i København har ført til mere hjemarbejde og øgede tiltag. SMVdanmarks topchef roser regeringens påbud om hjemarbejde, men advarer samtidig mod en yderligere nedlukning. (side 6-7)

GRØN OMSTILLING VIL KOSTE STATSKASSEN MILLIARDER

Den grønne omstilling står til at koste den danske regering milliarder i tabte afgifter, fremgår det af en rapport fra Kommissionen for grøn omstilling af personbiler. (side 10-11)

/ritzau/FINANS

Morten Frederik Heltoft

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA