Tirsdagens internationale avisuddrag med Broadcom, USA og brexit

Udgivet den 06-02-2018  |  kl. 07:56  |  

FINANCIAL TIMES (WWW.FT.COM):

KINESISK KOMMUNE SAGSØGES AF RIGMAND

En af Kinas rigeste mænd Yan Jiehe vil sagsøge en lokal kommune for 640 mio. dollar (2845 mio. kr.), fordi hans firma, China Pacific Construction Group, ikke er blevet betalt for det arbejde, firmaet lavede på et projekt, før projektet blev suspenderet. (CHINESE TYCOON SUES LOCAL GOVERNMENT FOR $640M)

BROADCOM HÆVER KØBSTILBUD PÅ QUALCOMM MED 17 PCT.

Broadcom har hævet beløbet, som firmaet tilbyder at opkøbe rivalen Qualcomm for, til 146 mia. kr. (880 mia. kr.). Det er en forøgelse på 17 pct. og kan, hvis det bliver accepteret, blive det største opkøb i tech-industriens historie. (BROADCOM RAISES QUALCOMM BID TO $146BN)

USA's AKTIEMARKED LIDER UNDER VÆRSTE FALD I SEKS ÅR

Det amerikanske aktiemarked led mandag sit værste fald i seks år. Blandt andet faldt S&P 500-indekset med 4,1 pct., Dow Jones faldt med 4,6 pct., og Nasdaq faldt med 3,8 pct. (US STOCKS SUFFER WORST FALL IN SIX YEARS)

WALL STREET JOURNAL (WWW.WSJ.COM):

DE STØRSTE MAKEUP-MÆRKER VIL GENVINDE MARKEDET FRA MINDRE RIVALER

De største og hårdest trængte firmaer i makeup-og kosmetikbranchen, heriblandt CoverGirl, Maybelline og Revlon, vil gøre comeback. De store brands har tabt markedsandele til mindre rivaler, blandt andet på grund af, at de mindre brands har fokuseret på at introducere sine produkter på de sociale medier. (AGING BEAUTY BRANDS WANT A FACELIFT)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

SELV I SKANDINAVIEN ER DER LØNFORSKEL MELLEM KØNNENE

Ifølge flere undersøgelser bliver kvinder i Skandinavien betalt mellem 15 til 20 pct. mindre end mænd, en lønforskel mellem kønnene, der er på samme niveau som i USA. Den største forklaring på lønforskellen er, at børn skader mødres karrierer. (EVEN IN FAMILY-FRIENDLY SCANDINAVIA, MOTHERS ARE PAID LESS)

THE GUARDIAN (WWW.GUARDIAN.CO.UK):

BREXIT: EN TRANSITIONSAFTALE SKAL INDGÅS INDEN FOR TO MÅNEDER

Chefen for Storbritanniens finanstilsyn advarer både Storbritannien og EU om, at hvis der ikke bliver indgået en transitionsaftale for brexit inden for to måneder, kan det gøre skade på begge parter. (AGREE BREXIT DEAL OR BOTH UK AND EU SUFFER, SAYS FINANCIAL REGULATOR)

TIDLIGERE TECH-MEDARBEJDERE LANCERER KAMPAGNE DER SKAL BEKÆMPE TEKNOLOGI-AFHÆNGIGHED

Tidligere medarbejdere for både Google og Facebook lancerer en ny kampagne, der sætter fokus på den skade, de digitale platforme og sociale medier kan påføre unge, og samtidigt opfordrer til, at der bliver indført flere regler, der skal tvinge tech-selskaberne til at skabe produkter, der er mindre afhængige og manipulerende. (FORMER FACEBOOK AND GOOGLE WORKERS LAUNCH CAMPAIGN TO FIGHT TECH ADDICTION)

80 PCT. AF JAPANS ÆLDRE SKAL PASSES AF ROBOTTER TIL 2020

Den japanske regering vil gøre det mere acceptabelt at bruge robotter til at tage sig af den hurtigt voksende ældre befolkning, og regeringen forventer, at 80 pct. af landets ældre vil blive passet af robotter i 2020. (JAPAN: ROBOTS WILL CARE FOR 80% OF ELDERLY BY 2020)

THE INDEPENDENT (WWW.INDEPENDENT.CO.UK):

THERESA MAY SVARER PÅ DONALD TRUMPS KRITIK AF NHS

Theresa May svarer igen, efter at Donald Trump på Twitter kritiserede det britiske sygehusvæsen, NHS, for at være ødelagt og ikke fungerende. Theresa May svarede blandt andet igen med, at NHS for nyligt for anden gang er blevet kåret til at være det mest sikre og mest prismæssige overkommelige system i verden. (THERESA MAY RESPONDS TO TRUMP'S NHS ATTACK: 'I'M PROUD OF FREE HEALTH SERVICE')

BREXIT: HANDELSBARRIERER ER UUNDGÅELIGE HVIS BRITERNE FORLADER TOLDUNIONEN

EU's chefforhandler for brexit, Michael Barnier, advarer Theresa May om, at handelsbarrierer bliver uundgåelige, hvis hun fortsat planlægger at forlade toldunionen ved brexit. ('TIME TO MAKE A CHOICE': EU SAYS UK WILL HAVE TO PAY PRICE FOR LEAVING CUSTOMS UNION)

/ritzau/FINANS

Mariannne Kromann Hellesen